lørdag den 12. april 2014

#091 - Når det spirer og gror

Vi har plantet krydderurter. Jeg ville ønske, at jeg havde store fine højbede, men de sidste to år har plastspande klaret opgaven på fin vis. Jeg må sande, at jeg ikke får passet en stor køkkenhave, og mindre er bare mere overskueligt. Højbedene er dog et ønske, da jeg gerne vil have plads til lidt mere end kun krydderurter - ærter, jordbær, salat og måske en radise ville være lækkert at kunne hente ind. Måske jeg bare skal kaste mig ud i tømmeropgaven og selv bygge nogle...



#090

Den anden dag skulle være en af de dage med let aftensmad (læs: oprydning i køleskabet). Vi er i nogle perioder rigtig gode til at få lavet madplaner, og i andre får vi det desværre bare ikke gjort. Den manglende madplan kan dog nogle gang åbne op for en impulsiv ide - som det lidt blev forleden. A er helt klar bedst til at lave noget godt ud af resterne, men denne gang var jeg selv fint tilfreds med resultatet. Og så har man det bare godt med at få ryddet lidt ud på fornuftig vis.
Blomkål og en rest risengrød blev til blomkålssuppe og klatkager.



onsdag den 9. april 2014

#089

Lunere vejr har betydet, at krøllerne kunne blive luftet uden hue, SÅ er det altså forår! 
Vi har været i haven. Små dyr og planer - det emmer af liv. 
Og så fandt jeg en edderkop, som jeg med helt ro kunne studere sammen med ungerne. Hvor kan alle edderkopper ikke være så små?