tirsdag den 23. august 2016

#155 - At starte op

I sidste uge startede Merle op i skolen. Første dag var med forældre. En kort dag med sang, navneskilte i klassen, uddeling af bøger, lidt information til forældrene og leg til ungerne i hallen. Dag 2 var hun klar - som i "jeg-kan-kan-godt-tage-selv-afsted"-klar! Selvom jeg jo, som mor, overhovedet ikke er objektiv, så synes jeg, at hun er sej. Det er simpelthen gået så godt, og de første legeaftaler er vinget af.
Skoleskemaets indhold ligner vist ret meget det danske, bortset fra at dansk selvfølgelig er byttet ud med færøsk og de første begynder engelsk i 3. klasse. Skoledagens længde derimod ligner ikke det danske. Fire dage til kl. 12.35 og fredag kun til kl. 11.40. Det er super fedt, særligt når Merle er nødt til at blive hjemmeundervist i dansk og engelsk for at kunne følge sin klasse, når vi kommer retur til Danmark.
Og så til det helt vilde. På Færøerne vil man gerne have tilflyttere godt og hurtigt integreret, så derfor udløser Merle støttetimer. Ikke en eller to, nej mange! Vi ved endnu ikke præcist hvor mange - nogle siger 18 timer, andre 20-40 timer... Og vi ved heller ikke præcist hvor længe - nogle siger tre måneder, andre siger hele året! Er det ikke vildt? Jeg var ved at tabe underkæben, da jeg hørte det. Der skulle komme lidt klarhed i løbet af de næste uge, og selv hvis de trækker lidt (eller endda ret meget...) i land, så synes jeg, at det er total imponerende. 

Nor startede også op i børnehave i sidste uge. De første to dage var en af os med og på dag tre skulle han prøve med en time alene. Og av, det var virkelig ikke rart. Han blev så ked som aldrig før, fuldstændig ulykkelig. Jeg smilte og prøvede mit bedste at lyde overbevisende, men da jeg satte mig i bilen og stadig kunne høre ham hyle, trillede tårerne og jeg følte mig alt andet end sej! Pædagogerne ringede 10 min senere og forsikrede mig om, at nu var alt okay. Da jeg kom retur, var det en glad og smilende dreng, der løb mig i møde med en melding om, at "det har været den bedste dag nogensinde" og at han nu havde fået to venner. Pyhhh.... Så lettede det lige mor-hjertet lidt. For det er jo derfor vi gør det, sender ham afsted i børnehave. Altså ikke for at lette mor-hjertet, men fordi det er tydeligt, at leg med jævnaldrende giver så meget mere - både sprogligt og socialt. Men det er da også en udfordring at komme i en børnehave, hvor man intet kender til hverken børn, voksne eller de fysiske rammer. Jeg ved, at han nok skal blive glad for det, det kommer bare til at tage lidt tid.

tirsdag den 16. august 2016

#154

Viðareiði





I sidste uge havde vi ikke noget vildt på programmet. Ikke noget vildt på programmet, mest bare hygge og familietid. Vi har været på et par ture for at lære lidt nye dele af Færøerne at kende, kørt og vandret - både med og uden A, da der jo er nogen, som er nødt til at arbejde...
Som man kan se på det øverste billede, så har vejret været helt fantastisk. Det er begyndt at blive mørkere om aftenen, men når dagen har været klar, så er der stadig længe lyst om aftenen. Nederste billede er taget tæt på kl. 23.
Midt på ugen slog vejret så om, og så skal jeg da lige love for, at vi fik det hurtige færøske vejrskifte at føle. Alt blev gråt og tæt, det regnede og så blæste det en halv pelikan. Jeg ved ikke præcist, hvad de laver husene af heroppe, men i vores lille træhus (næsten) i vandkanten kunne de 17 m/s i hvert fald mærkes...
I weekenden blev vi flyttet i et andet hus. Her er meget mere plads og alting er i en klart bedre stand, så det er virkelig dejligt. 

Denne uge bliver med en del udflugter. Vi har fået besøg af min søster og svoger, så der er planlagt flere ture. Merle er startet op i skolen i dag. Det er gået rigtig godt på førstedagen, men mere om det senere. I morgen starter Nor børnehave. Han er meget skeptisk, så det bliver spændende.
Ønsker jer en rigtig god uge.

tirsdag den 9. august 2016

#153 - Om at blive en familie igen

Det her indlæg har været i mit hoved i den sidste uges tid. Det fylder for mig, og derfor forsøger jeg mig nu med at få det ned på "papir". Det bliver helt sikkert ikke så velformuleret, som jeg kunne ønske, men se bort fra det, og lad mig tømme hovedet lidt...

Som jeg skrev tilbage i december i det her indlæg, så gjorde jeg mig mange tanker omkring det at blive alenemor for en periode. Og jeg syntes uden tvivl, at det var en hård tilvænning som "splittet familie", hvor ungerne savnede deres far og jeg min kæreste. Det var hårdt at finde ud af, hvordan hverdagen skulle hænge sammen med to unger - en i skole og en i børnehave, fuldtidsarbejde, vasketøj, madpakker, fritidsinteresser, legeaftaler og alt det andet. Hårdt, fordi der kun var mig til at koordinere og mig til at udføre. Og når jeg skriver "kun mig", så er det selvfølgelig lidt løgn, for jeg har jo fået hjælp af både venner og familie, for at få tingene til at hænge sammen, men føj mig lidt og følg hvor jeg vil hen.
Det jeg vil frem til er bare, at det tog tid. Det tog tid for mig, at lære at være eneste voksen på adressen - til det praktiske, til både det søde og sure med ungerne, til at sove i dobbeltsengen, til at træffe beslutninger osv. Jeg fandt ud af det og vænnede mig til det, og det blev hverdagen på godt og ondt.

I starten af juli rykkede vi, ungerne og jeg, jo så teltpælene op og skiftede adresse til Færøerne. Mange har spurgt, om vi har fundet os til rette, og om det var godt at se A. Og ja, det var skønt at se A (og nej, vi har endnu ikke fundet os endelig til rette, men mere om det senere). Ungerne havde savnet deres far og jeg min kæreste. Det er virkelig dejligt at være sammen igen, men det er faktisk ikke så nemt, som jeg lige har forestille mig. Eller som A havde forestillet sig, for han har det cirka på samme måde. Men når man i et halvt år har været alene-voksen med alt hvad dertil hører, så er det svært lige at finde ud af, hvordan man pludselig er to igen. Det minder mig lidt om, når man flytter sammen med sin kæreste. De der små ting og tidspunkter i hverdagen, hvor man lige skal finde ud af, hvem der gør hvad og hvordan vi sammen synes, at tingene skal gøres. Vi har hver for sig kunne være egoistiske (eller så egoistisk som man nu kan være sammen med to børn...) og pludselig skal man vise hensyn og tage en andens tanker og holdninger med ind i planlægningen. Heldigvis er vi med 13 år sammen ikke helt nye for hinanden, men alligevel har det taget tid.

Der er nu gået lidt over en måned, og det har været en måned med rigtig mange skønne stunder, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke også har været et par tårer og en enkelt spydig kommentar hist og her. Men det er okay. Vi har altid haft et forhold, hvor vi har ting, som vi diskuterer, og jeg tror på, at det i længden styrker os. Vi er ved at have fundet rytmen og nu glæder jeg mig bare over igen at være to voksne på adressen - til det praktiske, til både det sure og søde med ungerne, til at sove i dobbeltsengen og til at træffe beslutninger.


mandag den 8. august 2016

#152 - Ólavsøku

Ólavsøku er den færøske nationaldag, som falder d. 28.-29. juli. Til Òlavsøku fejrer man den norske konge, Olav den hellige, i Torshavn. Kong Olav blev kåret til helgen og betragtes vist desuden som den færøske skytshelgen. Han døde d. 29. juli 1030. Det er også d. 29. juli at lagtingets medlemmer, de højeste embedsmænd og præster går i procession fra Lagtinget til domkirken og tilbage. Lagmanden holder sin åbningstale og erklærer dermed Lagtinget for åbent. På den måde kan man sige, at Ólavsøku er en forening af politik og kristendom. Det lyder måske lidt helligt og stift, men det er det slet ikke, det er tydeligt festdage for færingerne.



Den 28. juli lukker de fleste steder ned til frokost, så folk har mulighed for at deltage i festlighederne, ligesom alt er lukket d. 29. juli. Der er optog gennem Torshavn, hvor alle de lokale sportsklubber er repræsenteret. Alle tre Torshavns-fodboldklubber i den bedste række spiller alle på hjemmebane i anledning af festlighederne og afslutningen på årets kaproning er disse dage i Torshavn.
Og så er der altså fest. Sådan rigtig fest med boder i gaderne, tivoli på havnen og musik på pladserne. Det er helt vildt hyggeligt og alle steder er der god stemning. 


Der er jo ingen tvivl om, at den slags fest er sjovest, hvis man er færing og kender en masse mennesker. Vi var så heldige at blive inviteret hjem til den tekniske direktør for det færøske fodboldforbund, Pætur, da han synes, at vi skulle opleve Òlavsøku-stemning. Det minder mig egentlig lidt om nytårsaften, hvor nogle ligger hus til, og så tager man ellers rundt og besøger folk - spiser, drikker og hygger sig.

Pætur og hans kone Birgitta

Og så er jeg simpelthen nødt til at knytte en kommentar til de smukke nationaldragter. Der er forskellige farver, som man kan sammensætte dragten efter. Den bliver syet personligt til den enkelte og er noget, som de fleste samler til over en årrække - sølvknapperne på herrernes bukser og kvindernes bryst, kæden, brochen, spænderne på skoene. En nationaldragts samlede værdi ligger omkring de 25.000 kr. De to nationaldage er det påklædningen for langt størstedelen af færingerne, ung som gammel, og det til alting, ikke kun til festen om aftenen. Det ser SÅ fint ud og er altså også med til at skabe stemning. Det er i hvert fald første gang, at jeg har siddet på et stadion, hvor ikke kun størstedelen af tilskuerne, men også den ene træner, var så nydeligt klædt :-)