mandag den 22. februar 2016

#145 - Ikke kun tåge og får

Inden jeg tog afsted til Færøerne, spurgte min chef mig, om jeg var klar til at se tåge, gråvejr og får - for det var indbegrebet af stedet. Og ja, han fik da til dels ret. Vi så og oplevede alle tre ting på vores første besøg, men altså okay... Hvis jeg ser bort fra fårene, så kan tåge og gråvejr altså mindst lige så godt beskrive det danske vejr, hvor jeg har været i weekenden, som det kunne det Færøske.

Og helt ærligt - prøv lige at scroll ned og se billederne! Det kan godt være, at det er gråt og storm, men det er altså også noget så fantastisk, storslået og imponerende. Mig skræmmer det ikke væk :-)








fredag den 19. februar 2016

#144 - Færøerne - del 1

Vi er hjemme. Hjemme fra gode dage på Færøerne. Det var dejligt at se A igen, det synes vi alle. Ungerne har tydeligt savnet ham. Det var vigtigt at sidde ved siden af ham til maden, vigtigt at far ville lege med legoet, vigtigt at far så, hvor højt de kunne hoppe i trampolinen. Og det er fint. Jeg kan godt klare at blive tilsidesat et par dage.
Alle vores planer blev lidt ændret. Merle tog Færøerne med feber. Hun var okay frisk om formiddagen og først på eftermiddagen, men derfra var hun bare en slatten pige.
Og så er vejret på Færøerne ret så omskifteligt. Vi nåede både at have det mest smukke klare frostvejr med blå himmel og høj sol, og vi nåede at have storm, regn og slud. Så vi reviderede lidt i planerne, prioriterede familiehygge højest og kom frem til, at resten må vi have til gode til næste besøg.
De to mål med besøget blev nået - vi fik set og hygget med A, og vi fik "sat ansigt på" byen, fodboldklubben og nogle af de personer, som nu er en del af As hverdag. Det gør det meget lettere for ungerne at forholde sig til, og nu glæder de/vi os bare til næste besøg.

Gåtur ved vandet - Runavik i baggrunden





Fodboldbanen blev inspiceret

Det absolut fedeste springcenter - meget henrykte unger (...og mor)


søndag den 14. februar 2016

#143 - Status på "alenemor"

De første tre uger som alenemor er gået, og det er virkelig gået godt.

Jeg synes dog, at det er hårdt. Ikke så meget tingene i hverdagen, for de adskiller sig jo ikke rigtig fra før, men det, at der ikke er nogen at splitte bare et par af opgaverne med. Hverdagen kører på fuld blus og mellem fuldtidsarbejde, vasketøj, madlavning, henten og bringen til både skole og børnehave, madpakkerne og selvfølgelig lidt kvalitetstid med ungerne, så er der ikke tid til meget andet. Jeg får ikke set nyhederne, jeg får ikke selv dyrket motion og ikke rigtig set nogen. Men de ting kan jeg klare at undvære.

Heldigvis har jeg skønne kollegaer, der er min primære voksenkontakt i hverdagen. De er super fleksible og hjælper med at bytte rundt på arbejdsopgaver, så alt går op i en højere enhed. Familien er også fantastisk. Uden dem kunne hverdagen ikke hænge sammen. De sørger for ungerne, når jeg har mine aftenvagter og står altid klar, når weekendvagter og arrangementer melder sig i kalenderen. Og så har vi virkelig gode venner, som arrangerer legeaftale et par timer, så jeg lige kan ordne et par praktiske ting. De tilbyder at hente og bringe til diverse arrangementer, at man kan spise sammen, at de kan sidde hos ungerne, hvis jeg skal noget en aften osv. Jeg har ikke gjort brug af det hele endnu, men alligevel føler jeg mig privilegeret - gode kollegaer, familie og venner, det varmer.

Det hårde er for mig de små ting. At jeg ikke kan sove til klokken 8 bare en enkelt morgen i løbet af en måned. At jeg ikke kan trække mig en times tid, før efter ungerne sover og alt det praktisk er klaret. Men jeg tænker - det bliver vel lettere. Ikke mængden af opgaver, for den bliver nok ved at være den samme, men rytmen.

Jeg finder smuthuller for mig selv. Jeg køber dagligvarer på nettet og får dem bragt til døren, så jeg slipper for at hive ungerne med rundt ved siden af indkøbsvognen. Jeg laver madplan, og handler til en uge af gangen. Jeg ved, at morgenen glider lettere, hvis jeg selv sørger for at bade om aftenen. Jeg lægger ungernes tøj frem om aftenen, så de selv ved, hvad de skal tage på næste dag.

Hvis jeg ser bort fra hysteriture over klistermærker, som (...ifølge den 3-årige...) sidder skævt placeret under den legetøjsbil, som ønskes med i børnehaven, diskussion omkring mulighed for at nøjes med t-shirt i februar måned (...fordi den 6-årige altså sagtens selv kan mærke, at det er "ret" varmt...) og alt det andet "sjove", så går det rigtig godt. Og de ting hører jo hverdagen til - alemor eller ej...

Taskerne er pakket - de næste dage tager vi til Færøerne og besøger "far". Han glæder sig, siger han. Vi er både spændte og glæder os.

God uge til jer...