torsdag den 16. marts 2017

#174

I sidste uge havde vi besøg af min far og Lene. Det var skønt at se dem og vi glæder os allerede til de næste besøgende tikker ind. Hver gang min far og Lene har været på besøg, så er vejret ret fint. Der var varslet regn og blæst, mens de var her, men bortset far lidt byger, så var vejret super fint. På hjemrejsedagen var det helt fantastisk klart og fint, så jeg kørte en omvej fra lufthavnen for at nyde udsigten på Vágar, når jeg nu alligevel var på de kanter.

I weekenden tog vi alle fire til Torshavn. A havde selvfølgelig et fodbold-ærinde, men der var også tid til familiehygge. Vi nåede både lidt shopping, frokost på yndlings sandwich-baren, legepladsen, lækker kage på Gómagott, en tur på akvariet og så havde ungerne fået lov at vælge aftensmaden, så vi endte med burgere.










søndag den 5. marts 2017

#173 - Siden sidst

Lidt billeder fra den sidste tid...

Jeg var på tur med Donel fra Alaska for et par uger siden. En kvinde jeg har lært at kende ved at gå til færøsk. I går rejse hun hjem. Ikke fordi hun havde lyst, men fordi hun ikke fik lov at blive. Hun er skøn, og jeg er sikker på, at hun kommer tilbage, når Danmark igen giver hende lov. Vi havde planlagt flere ture, så helt egoistisk ærger jeg mig, for jeg nød selskabet.

Ølkage. De der kender kagen ved, at den er mindre "kriminel" end den lyder. Nor synes, at det er lidt sjovt at han spiser "øl-kage"...

Saltmandler og lakridsmandler. De forsvinder hurtigt, og der skal vist laves nye forsyninger i starten af den kommende uge.

Weekenden har budt på sygdom. Merle har været ramt at feber og hun er snottet. Vejret var dog så fint lørdag, at jeg vurderede, at hun også ville have godt at lidt frisk luft. Vi kørte mod en lille strand og selvom vejret slog lidt om, så var det fedt at komme ud.
På vejen til stranden kører man lidt op i fjeldet, hvor der for tiden er sne. Heroppe går fårene ude hele dagen hele året.

Nu vil jeg køre til lufthavnen og hente min far og Lene. Merle og Nor har lagt planer for at de skal med til både gymnastik, på skolen og i børnehaven. Det bliver dejligt at se dem.

Ønsker god uge.