lørdag den 24. december 2016

#164 - Glædelig Jul


I aften er det juleaften og vi glæder os – sådan rigtig meget. Vi er i Danmark for at fejre julen, og det er skønt at være hjemme og se familie. Familien er dem, der primært får besøg denne gang, og det er skønt at ses, have tid og hygge sammen. Vi turnerer en del rundt – Århus først, juleaften i København og så tilbage til Jylland. Aldrig har jeg netshoppet gaver så meget, som jeg har gjort i år. Det er bare meget lettere end at hente en pakke i pakkeboksen end det er at have det hele i kufferten hjem fra Færøerne. Min frygt er, at jeg sidder i aften og indser, at jeg mangler at hente en pakke… Pakker er der dog helt sikkert nok af! Hvordan vi skal få det hele med tilbage til Færøerne, ved jeg virkelig ikke.

Jeg håber, at I alle får en rigtig glædelig jul - uden stormvejr, med glade børn, med småondt i maven efter alt for meget god mad og ikke mindst sammen med familie og deres kære.
Glædelig jul <3

#163 - December


Optakten til julen har været som vi kender den – dog har vi bare haft meget bedre tid til det hele i år, og det har været skønt. Vi har ikke medbragt en masse juleting til Færøerne, så alt der skulle pyntes med var noget, som vi selv skulle producere. Det passede mig fint. Ikke et ondt ord sagt om vores hjem på Færøerne, men rent stilmæssigt, så var mine æstetiske krav til julepynten i år ikke store. Men vi har hygget os med at lave det, og brugt en del eftermiddage på det, og det har været super hygsomt.




Julekagebagning er ikke noget, som jeg plejer at bruge en masse tid på, skønt jeg egentlig vældig gerne spiser af det – men okay, jeg spiser generelt bare gerne kage og søde sager og december er ingen undtagelse. Vi har bagt pebernødder og laver havregrynskugler, og de er blevet spist med stort velbehag.


Og så har vi selvfølgelig fejret Merles 7 års fødselsdag. En stor dag - og weekend - hvor vi hyggede med bedsteforældre, spiste god mad, var i biografen og legede med de nye legesager.


torsdag den 1. december 2016

#162 - Hvad skal man se?

"Det sørme - det sandt - december..." og det er det jo - december. Med december følger en masse hyggelige traditioner, som alle er nogen, som jeg sætter højt. En af dem er at se julekalender i tv. Men for pokker altså, hvor er der efterhånden mange! Jeg tror, at jeg har talt sammen til syv. SYV! Vi kommer helt sikkert ikke til at se dem alle, men hvilke skal man se?
Et af kriterierne er, at det helst skal være noget, som vi kan se sammen - altså den 4-årige, den (snart) 7-årige og mindst en af os forældre. Jeg er ikke så meget i tvivl om, at Pyrus skal opleves i "Alletiders Jul", da ungerne vel på alle måder er i målgruppen for den julekalender? Jeg tænker også, at de endnu et år skal forsøge sig med Nissebanden, som jo i år er i Grønland, og jeg mindes den udgave som noget mere fangende end udgaven fra sidste år, som vi bare må erkende, var lidt for kedelig...
DR1 præsenterer en ny kalender "Den anden verden", men jeg kan læse mig frem til, at den omhandler teenage-piger, så her rammer mine uger måske ikke målgruppen? På tv2 kommer "Ludvig og Julemanden" som jeg heller ikke har set før. Den, kan jeg se, er blevet positivt modtaget tidligere, og mon ikke den vil falde i smag hos den 7-årige? -men kan ham på 4 år være med der?

Og der ud over - hvor mange gange 30 minutter gider man sidde og se julekalender de næste 24 dage?

Hvad skal I se?

onsdag den 23. november 2016

#161 - Tilbage på skolebænken


Jeg er tilbage i et klasselokale, men denne gang på den anden side af bordet. Jeg er nemlig startet til færøsk. Sidst jeg modtog sprogundervisning var i gymnasiet, hvor der stod spansk på skemaet, men helt ærligt - det var ikke et hit! Det er nok ikke fair at bebrejde min lærer, skønt hun i hvert fald ikke formåede at tænde mig, for måske kunne jeg på det tidspunkt bare ikke helt se anvendeligheden. Faktisk var valget på nok også mest faldet på spansk, fordi tysk absolut heller ikke havde stået højt på listen over yndlingsfag i folkeskolen. Men i hvert fald var jeg meget meget lykkelig, da spansk ikke blev udtrukket til eksamen. Jeg kunne fristes til at sige, at sprog bare ikke er mig, men dog har jeg altid været ret vild med engelsk. Nå, det kom lidt ud af et sidespor.

Jeg har begyndt til færøsk. Det er ikke fordi jeg går med en forestilling om, at jeg kommer til at tale færøsk, men jeg håber, at jeg kan komme til at forstå bare lidt mere, få en bedre forståelse for udtalen, grammatikken og de færøske bogstaver - ð, ú, í, á, ý, ó. Alle heroppe både forstår og taler glimrende dansk, så det er som sådan ikke nødvendigt, men hvis jeg kunne forstå lidt mere, når man sidder sammen med andre uden at de skal slå over i dansk, så vil det jo være vildt fedt. Det er kun en aften om ugen, så jeg må nok hellere lade være med at sætte min næse for højt op. Uanset hvad, så nyder jeg at komme afsted. Det er fedt at skulle modtage, og altid hyggeligt at møde nye mennesker. Og så kan Merle og jeg jo øve sammen i hendes læsebog - et fælles projekt ;-)

fredag den 11. november 2016

#160 - Besøg i Danmark 2

Besøget i DK bød, som skrevet, også på skønne dage i Århus. Ud over venne- og familiebesøg var vi en tur på Aros, Dokk1 og to gange omkring Street Food - fordi en gang simpelhen ikke var nok. Det er lige et sted efter min smag - god stemning, lækkert mad og uhøjtideligt. Man slapper af der. Jeg forestiller mig, at det er et sted, som jeg kommer til besøge mange gange fremover.
Aros var som altid fantastisk. Joana Vasconcelos "Textures of life"-udstilling er skøn og sjov med hverdagsting i nye sammenhænge, regnbuen er fed og god til at sætte Århus i et andet lys, men også udstilling "No Man is an Island" har Merle nævnt i andre sammenhænge efter besøget, ligesom det var hende som insisterede på, at vi skulle nå "De 9 rum" inden vi tog derfra. Og jeg er vild med, at det jo netop er det kunsten kan - starte samtaler, skabe behov for at komme tilbage og opleve påny og ikke mindst give stof til overvejelse og eftertanke.









søndag den 6. november 2016

#159 - Besøg i Danmark 1

Besøget i Danmark var intet mindre end skønt! Vi fik besøgt gode venner, set familien og kom lidt omkring både i København og ikke mindst i Århus. 
Ungerne fik besøgt henholdsvis børnehaven og skolen - besøg som de var meget spændte på, for kunne de andre børn nu kende dem... Men det gik over alt forventning og smilene var store, da vi kørte fra begge steder. Jeg tror, at lettelsen over at alt var "ved det gamle" gjorde, at afskeden, som jeg faktisk havde været lidt spændt på, gik uden problemer og med en glædelig tanke om, at de jo ses igen om et par måneder, når vi tager til Danmark og fejrer julen.
Vi gik fået en del ture i skov og på mark. Det kan lyde som en latterlig ting, men det er gået op for mig, hvor meget jeg sætter pris på en gåtur i det danske efterår med blade der blæser af træerne i de smukkeste gul-røde farver. Det er ligesom en overgang til vinteren, som man ikke ser på samme måde heroppe. I København var vi en tur på Zoologisk Museum. Det var rigtig fedt og med både store skeletter og udstoppede dyr, som man måtte røre ved.






fredag den 14. oktober 2016

#158 - Hjem til Århus, åh åhhh...

....i hvert fald hjem på besøg. Billetterne er bestilt, og om en lille uge kommer vi hjem. Vi glæder os! Og det må endelig ikke misforstås, for vi har det godt, og det går godt. Men vi savner da det derhjemme. Ikke på sådan en hjemve og uudholdelig savn måde, men mere sådan at vi glæder os til at se venner og vante rammer.

Man kan mærke på ungerne, at de trænger til at se vennerne hjemme. Dem, de kender godt og gennem lang tid, og som kender dem godt. Hvor sproget ikke er en udfordring. Og ærligt - vi har det nok lige sådan. Folk heroppe er virkelig søde, hjælpsomme og interesserede, men der er endnu ikke nogen, som vi kender på samme måde, som vennerne og familien derhjemme.
Jeg er lidt spændt på, hvordan ungerne tager det, at vi er hjemme, men ikke hjemme-i-vores-eget-hus-hjemme. Det er snakket godt igennem, så forhåbentlig bliver det ikke svært at forstå, men tanker har været der. Mon ikke det er personerne fra deres hverdag, som kommer til at fylde mest?

Programmet er ret pakket, skønt vi når at have halvanden uge i Danmark. Familie, venner, legeaftaler, besøg på skole og børnehave osv - dagene er ret hurtigt blevet fyldt ud. Fyldt op af gode ting!

Nu er der weekend, så tre hverdage og så sidder vi - ungerne og jeg - i flyveren. A kommer senere, da der lige er en sæson, som forhåbentlig skal afsluttes på en god måde.

Ønsker alle en god weekend.

torsdag den 29. september 2016

#157 - Om kager og at starte en tradition op

Jeg elsker at se "Den store bagedyst"! Bum, så er det sagt. Det er ikke noget, jeg er helt vildt stolt af, men lets face it, når programmet kører på gu' ve' hvilken sæson, så er der nok andre end mig, som kan lide at se på kager. Jeg har altid syntes, at det er sådan lidt et mormor-program, men hånden på hjertet - jeg er også vild med "Hammerslag" og "Kender du typen?", så måske skal jeg bare sande, at min tv-smag er rimelig mormor-agtig...

Jeg ville ønske, at jeg kunne præstere kager, der bare nåede mange af kagerne i konkurrencen til sokkeholderne (...eller hedder det til lagkagebunden i den her sammenhæng...?), men der er jeg bare slet ikke. Programmet giver mig lyst til at forsøge mig med en ny kage fra tid til anden, jeg lader mig inspirere, og jeg ville da lyve, hvis jeg ikke også nogle gange ånder lettet op, når deltagernes kager kikser, så jeg kan se, at den slags ikke kun sker for mig. Det er jo det reality-tv kan - få det ned på et niveau, hvor helt almindelige danskere kan være med, men samtidig sørge for, at man kan være bedrevidende fra sofaen, når man godt kan se, at "...den der kage, den når da aldrig at sætte sig!"

Nå, men på Færøerne er vi jo en time efter Danmark. Det er på mange måder pisse-irriterende ift tv, for de få ting jeg gerne vil se i tv starter som regel inden børnene er kommet i seng. Efter at jeg missede det første afsnit, fordi jeg naivt troede, at jeg kunne se det på dr-appen, har jeg nu valgt at vende det til noget positivt og fået lokket ungerne med på kage-trippet. Vi har simpelthen startet en "Den store bagedyst"-tradition. Ungerne er hurtige til at komme i nattøjet og tænderne bliver børstet, og onsdag aften kl. 19 sidder vi så klar i sofaen med tæppet over os og mundvandet klar til at løbe. De lever sig helt ind i det, hepper og krydser finger i spænding, når kagerne skal skæres. Det er så sjovt, og løfter på alle måder programmet lidt ekstra - nu elsker jeg det endnu mere!

- Har I mon samme tradition for at se noget med jeres børn?

fredag den 9. september 2016

#156 - Små tykke lunder

Det var i midten af august, at min søster, svoger og jeg tog til Mykines, den østligste ø heroppe. I første omgang var succeskriteriet, at turen ikke blev aflyst grundet vejret - det var den blevet en gang tidligere og faktisk igen en gang siden. Turen ud var booket med helikopter, som nogle af jer nok har set på instagram, og det var fedt, sådan rigtig fedt!
Mykines er kendt for at være et fugleparadis, og håbet var at se en lunde eller to. Det ønske fik vi til fulde opfyldt. Der var ikke bare en eller to, der var hundredvis af dem. Og de er så charmerende - vraltende rundt som mini-pingviner med orange fødder og næb og gerne med næbbet fuldt af fisk.





Og tak til svoger, Jens Refsgaard, for at der også er et sjældent billede af mig...

tirsdag den 23. august 2016

#155 - At starte op

I sidste uge startede Merle op i skolen. Første dag var med forældre. En kort dag med sang, navneskilte i klassen, uddeling af bøger, lidt information til forældrene og leg til ungerne i hallen. Dag 2 var hun klar - som i "jeg-kan-kan-godt-tage-selv-afsted"-klar! Selvom jeg jo, som mor, overhovedet ikke er objektiv, så synes jeg, at hun er sej. Det er simpelthen gået så godt, og de første legeaftaler er vinget af.
Skoleskemaets indhold ligner vist ret meget det danske, bortset fra at dansk selvfølgelig er byttet ud med færøsk og de første begynder engelsk i 3. klasse. Skoledagens længde derimod ligner ikke det danske. Fire dage til kl. 12.35 og fredag kun til kl. 11.40. Det er super fedt, særligt når Merle er nødt til at blive hjemmeundervist i dansk og engelsk for at kunne følge sin klasse, når vi kommer retur til Danmark.
Og så til det helt vilde. På Færøerne vil man gerne have tilflyttere godt og hurtigt integreret, så derfor udløser Merle støttetimer. Ikke en eller to, nej mange! Vi ved endnu ikke præcist hvor mange - nogle siger 18 timer, andre 20-40 timer... Og vi ved heller ikke præcist hvor længe - nogle siger tre måneder, andre siger hele året! Er det ikke vildt? Jeg var ved at tabe underkæben, da jeg hørte det. Der skulle komme lidt klarhed i løbet af de næste uge, og selv hvis de trækker lidt (eller endda ret meget...) i land, så synes jeg, at det er total imponerende. 

Nor startede også op i børnehave i sidste uge. De første to dage var en af os med og på dag tre skulle han prøve med en time alene. Og av, det var virkelig ikke rart. Han blev så ked som aldrig før, fuldstændig ulykkelig. Jeg smilte og prøvede mit bedste at lyde overbevisende, men da jeg satte mig i bilen og stadig kunne høre ham hyle, trillede tårerne og jeg følte mig alt andet end sej! Pædagogerne ringede 10 min senere og forsikrede mig om, at nu var alt okay. Da jeg kom retur, var det en glad og smilende dreng, der løb mig i møde med en melding om, at "det har været den bedste dag nogensinde" og at han nu havde fået to venner. Pyhhh.... Så lettede det lige mor-hjertet lidt. For det er jo derfor vi gør det, sender ham afsted i børnehave. Altså ikke for at lette mor-hjertet, men fordi det er tydeligt, at leg med jævnaldrende giver så meget mere - både sprogligt og socialt. Men det er da også en udfordring at komme i en børnehave, hvor man intet kender til hverken børn, voksne eller de fysiske rammer. Jeg ved, at han nok skal blive glad for det, det kommer bare til at tage lidt tid.

tirsdag den 16. august 2016

#154

Viðareiði





I sidste uge havde vi ikke noget vildt på programmet. Ikke noget vildt på programmet, mest bare hygge og familietid. Vi har været på et par ture for at lære lidt nye dele af Færøerne at kende, kørt og vandret - både med og uden A, da der jo er nogen, som er nødt til at arbejde...
Som man kan se på det øverste billede, så har vejret været helt fantastisk. Det er begyndt at blive mørkere om aftenen, men når dagen har været klar, så er der stadig længe lyst om aftenen. Nederste billede er taget tæt på kl. 23.
Midt på ugen slog vejret så om, og så skal jeg da lige love for, at vi fik det hurtige færøske vejrskifte at føle. Alt blev gråt og tæt, det regnede og så blæste det en halv pelikan. Jeg ved ikke præcist, hvad de laver husene af heroppe, men i vores lille træhus (næsten) i vandkanten kunne de 17 m/s i hvert fald mærkes...
I weekenden blev vi flyttet i et andet hus. Her er meget mere plads og alting er i en klart bedre stand, så det er virkelig dejligt. 

Denne uge bliver med en del udflugter. Vi har fået besøg af min søster og svoger, så der er planlagt flere ture. Merle er startet op i skolen i dag. Det er gået rigtig godt på førstedagen, men mere om det senere. I morgen starter Nor børnehave. Han er meget skeptisk, så det bliver spændende.
Ønsker jer en rigtig god uge.

tirsdag den 9. august 2016

#153 - Om at blive en familie igen

Det her indlæg har været i mit hoved i den sidste uges tid. Det fylder for mig, og derfor forsøger jeg mig nu med at få det ned på "papir". Det bliver helt sikkert ikke så velformuleret, som jeg kunne ønske, men se bort fra det, og lad mig tømme hovedet lidt...

Som jeg skrev tilbage i december i det her indlæg, så gjorde jeg mig mange tanker omkring det at blive alenemor for en periode. Og jeg syntes uden tvivl, at det var en hård tilvænning som "splittet familie", hvor ungerne savnede deres far og jeg min kæreste. Det var hårdt at finde ud af, hvordan hverdagen skulle hænge sammen med to unger - en i skole og en i børnehave, fuldtidsarbejde, vasketøj, madpakker, fritidsinteresser, legeaftaler og alt det andet. Hårdt, fordi der kun var mig til at koordinere og mig til at udføre. Og når jeg skriver "kun mig", så er det selvfølgelig lidt løgn, for jeg har jo fået hjælp af både venner og familie, for at få tingene til at hænge sammen, men føj mig lidt og følg hvor jeg vil hen.
Det jeg vil frem til er bare, at det tog tid. Det tog tid for mig, at lære at være eneste voksen på adressen - til det praktiske, til både det søde og sure med ungerne, til at sove i dobbeltsengen, til at træffe beslutninger osv. Jeg fandt ud af det og vænnede mig til det, og det blev hverdagen på godt og ondt.

I starten af juli rykkede vi, ungerne og jeg, jo så teltpælene op og skiftede adresse til Færøerne. Mange har spurgt, om vi har fundet os til rette, og om det var godt at se A. Og ja, det var skønt at se A (og nej, vi har endnu ikke fundet os endelig til rette, men mere om det senere). Ungerne havde savnet deres far og jeg min kæreste. Det er virkelig dejligt at være sammen igen, men det er faktisk ikke så nemt, som jeg lige har forestille mig. Eller som A havde forestillet sig, for han har det cirka på samme måde. Men når man i et halvt år har været alene-voksen med alt hvad dertil hører, så er det svært lige at finde ud af, hvordan man pludselig er to igen. Det minder mig lidt om, når man flytter sammen med sin kæreste. De der små ting og tidspunkter i hverdagen, hvor man lige skal finde ud af, hvem der gør hvad og hvordan vi sammen synes, at tingene skal gøres. Vi har hver for sig kunne være egoistiske (eller så egoistisk som man nu kan være sammen med to børn...) og pludselig skal man vise hensyn og tage en andens tanker og holdninger med ind i planlægningen. Heldigvis er vi med 13 år sammen ikke helt nye for hinanden, men alligevel har det taget tid.

Der er nu gået lidt over en måned, og det har været en måned med rigtig mange skønne stunder, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke også har været et par tårer og en enkelt spydig kommentar hist og her. Men det er okay. Vi har altid haft et forhold, hvor vi har ting, som vi diskuterer, og jeg tror på, at det i længden styrker os. Vi er ved at have fundet rytmen og nu glæder jeg mig bare over igen at være to voksne på adressen - til det praktiske, til både det sure og søde med ungerne, til at sove i dobbeltsengen og til at træffe beslutninger.


mandag den 8. august 2016

#152 - Ólavsøku

Ólavsøku er den færøske nationaldag, som falder d. 28.-29. juli. Til Òlavsøku fejrer man den norske konge, Olav den hellige, i Torshavn. Kong Olav blev kåret til helgen og betragtes vist desuden som den færøske skytshelgen. Han døde d. 29. juli 1030. Det er også d. 29. juli at lagtingets medlemmer, de højeste embedsmænd og præster går i procession fra Lagtinget til domkirken og tilbage. Lagmanden holder sin åbningstale og erklærer dermed Lagtinget for åbent. På den måde kan man sige, at Ólavsøku er en forening af politik og kristendom. Det lyder måske lidt helligt og stift, men det er det slet ikke, det er tydeligt festdage for færingerne.



Den 28. juli lukker de fleste steder ned til frokost, så folk har mulighed for at deltage i festlighederne, ligesom alt er lukket d. 29. juli. Der er optog gennem Torshavn, hvor alle de lokale sportsklubber er repræsenteret. Alle tre Torshavns-fodboldklubber i den bedste række spiller alle på hjemmebane i anledning af festlighederne og afslutningen på årets kaproning er disse dage i Torshavn.
Og så er der altså fest. Sådan rigtig fest med boder i gaderne, tivoli på havnen og musik på pladserne. Det er helt vildt hyggeligt og alle steder er der god stemning. 


Der er jo ingen tvivl om, at den slags fest er sjovest, hvis man er færing og kender en masse mennesker. Vi var så heldige at blive inviteret hjem til den tekniske direktør for det færøske fodboldforbund, Pætur, da han synes, at vi skulle opleve Òlavsøku-stemning. Det minder mig egentlig lidt om nytårsaften, hvor nogle ligger hus til, og så tager man ellers rundt og besøger folk - spiser, drikker og hygger sig.

Pætur og hans kone Birgitta

Og så er jeg simpelthen nødt til at knytte en kommentar til de smukke nationaldragter. Der er forskellige farver, som man kan sammensætte dragten efter. Den bliver syet personligt til den enkelte og er noget, som de fleste samler til over en årrække - sølvknapperne på herrernes bukser og kvindernes bryst, kæden, brochen, spænderne på skoene. En nationaldragts samlede værdi ligger omkring de 25.000 kr. De to nationaldage er det påklædningen for langt størstedelen af færingerne, ung som gammel, og det til alting, ikke kun til festen om aftenen. Det ser SÅ fint ud og er altså også med til at skabe stemning. Det er i hvert fald første gang, at jeg har siddet på et stadion, hvor ikke kun størstedelen af tilskuerne, men også den ene træner, var så nydeligt klædt :-)

lørdag den 30. juli 2016

#151 - Saksun-Tjørnuvik

For et par uger siden gik vi den sejeste tur indtil nu. Vi udnyttede, at vi pt har to biler, så vi kan starte et sted og slutte et andet. Vi startede ud i Saksun, skulle hen over bjerget og ende ned i en anden dal - Tjørnuvik. I Saksun går Atlanterhavet ind i en lomme/bugt og laver ebbe-flod. Som man kan se på tredje billede, så var der ebbe, da vi drog afsted. Vejret var super lækkert den dag, og vi blev derfor lidt overraskede over, hvor koldt det blev, da vi kom på toppen af bjerget og ind i skyerne. Ungerne var mega seje, sådan virkelig seje! Turen var ca 8 kilometer, flere steder var der temmelig stejlt og så var det bare en tur, der kunne mærkes i benene - både op og ned...


Første del af ruten kan ses til venstre for vandfaldet. Den del af turen, op til toppen af fjeldet, var afmærket med gul/røde pinde.



Ret lækkert frokost-view med sol, blå himmel og udsigt.




På toppen blev terrænet lettere, men samtidig gik vi ind i skyerne/tågen og det blev noget sværere at orientere sig. Hen over fjeldet var der afmærket med varder til at hjælpe en med at holde den rigtige retning. Det er nemlig lidt svært i tæt tåge at vurdere, om det er fårenes rute eller vandreruten man står på...





Ikke den bedste sigtbarhed... Fugten og faldet i temperatur betød ingen pause på det stræk. Og vi erfarede vigtigheden af en pose vingummier i rygsækken til lige at give det sidste pift til den 4- og 6-åriges energi og humør.


Målet kunne anes under skyen og så kom varmen lige så stille igen. 


Trods kolde fingre var der godt humør og overskud til at posere sejt.


Udsigt til "Kæmpen og Kællingen" (Risin og Kellingin). Tjørnuvik og dermed vores slutmål ligger i bunden af bugten.



Tjørnuvik og slutningen på vores tur. Vi kom hen over fjeldet og ned lige til højre for kløften, som ses fra toppen og næsten ned til bunden på billedet over. 


Ifølge sagnet havde Island til hensigt at trække Færøerne tættere på, og kæmpen og hans kone (Kæmpen og Kællingen) blev bedt om at udføre denne opgave. Det var ikke helt så let som antaget, og opgaven tog derfor længere tid end planlagt. Da solen steg op, var de to derfor ikke nået længere end det ses her (kæmpen forrest og kællingen med spredte ben bagerste), og de blev forvandlet til sten.
De ser ikke så store ud, men de er altså henholdsvis ca 80 og 70 meter høje...



Da vi kom ned igennem Tjørnuvik fandt vi ud af, at når vejret er godt, så står en af de lokale og bager vafler. Det var den perfekte afslutning på en god tur.