#151 - Saksun-Tjørnuvik

For et par uger siden gik vi den sejeste tur indtil nu. Vi udnyttede, at vi pt har to biler, så vi kan starte et sted og slutte et andet. Vi startede ud i Saksun, skulle hen over bjerget og ende ned i en anden dal - Tjørnuvik. I Saksun går Atlanterhavet ind i en lomme/bugt og laver ebbe-flod. Som man kan se på tredje billede, så var der ebbe, da vi drog afsted. Vejret var super lækkert den dag, og vi blev derfor lidt overraskede over, hvor koldt det blev, da vi kom på toppen af bjerget og ind i skyerne. Ungerne var mega seje, sådan virkelig seje! Turen var ca 8 kilometer, flere steder var der temmelig stejlt og så var det bare en tur, der kunne mærkes i benene - både op og ned...

Første del af ruten kan ses til venstre for vandfaldet. Den del af turen, op til toppen af fjeldet, var afmærket med gul/røde pinde.

Ret lækkert frokost-view med sol, blå himmel og udsigt.

På toppen blev terrænet lettere, men samtidig gik vi ind i skyerne/tågen og det blev noget sværere at orientere sig. Hen over fjeldet var der afmærket med varder til at hjælpe en med at holde den rigtige retning. Det er nemlig lidt svært i tæt tåge at vurdere, om det er fårenes rute eller vandreruten man står på...

Ikke den bedste sigtbarhed... Fugten og faldet i temperatur betød ingen pause på det stræk. Og vi erfarede vigtigheden af en pose vingummier i rygsækken til lige at give det sidste pift til den 4- og 6-åriges energi og humør.

Målet kunne anes under skyen og så kom varmen lige så stille igen. 

Trods kolde fingre var der godt humør og overskud til at posere sejt.

Udsigt til "Kæmpen og Kællingen" (Risin og Kellingin). Tjørnuvik og dermed vores slutmål ligger i bunden af bugten.

Tjørnuvik og slutningen på vores tur. Vi kom hen over fjeldet og ned lige til højre for kløften, som ses fra toppen og næsten ned til bunden på billedet over. 

Ifølge sagnet havde Island til hensigt at trække Færøerne tættere på, og kæmpen og hans kone (Kæmpen og Kællingen) blev bedt om at udføre denne opgave. Det var ikke helt så let som antaget, og opgaven tog derfor længere tid end planlagt. Da solen steg op, var de to derfor ikke nået længere end det ses her (kæmpen forrest og kællingen med spredte ben bagerste), og de blev forvandlet til sten.
De ser ikke så store ud, men de er altså henholdsvis ca 80 og 70 meter høje...

Da vi kom ned igennem Tjørnuvik fandt vi ud af, at når vejret er godt, så står en af de lokale og bager vafler. Det var den perfekte afslutning på en god tur.