torsdag den 30. august 2012

#008 - De kan mærke det!

Jeg ved ikke hvordan, men det kan de altså - mærke det. Eller mine børn kan i hvert fald! Måske er det en gave de har, som jeg bare ikke har lært at forstå sætte pris på? Måske er det for at man som mor skal vide, at ens job er DEM? Måske er det fordi, at de bare vil have ens fulde opmærksomhed - også når de sover? Måske... måske... måske...? De kan i hvert fald noget på den front, mine børn.


I morges:
Klokken er 5.30, og Nor grynter og møffer rundt. Sætter mig op i sengen, giver ham sutten, han putter, mens jeg kigger på ham. Jeg lægger mig ned, lytter... ro....  venter... ro. Jeg lukker øjenen og vupti... ham starter på at møffe rundt og grynte igen. Jeg ligger vågen, men stadig med en tro på, at han nok alligevel sover igen liiiiige om et øjeblik. 5.45 (et øjeblik senere!) og han møffer stadig. Samme procedure som før - sut, kigger, ro, lægger mig, lytter, ro, venter, ro, venter mere, stadig ro, lukker øjene og vupti.... Klokken 6.15 konstaterer jeg, at jeg nok bare burde være stået op, da han startede med at røre på sig. Han ligger nu med åbne øjne, et stort smil og pludrer. Trods alt en super lækker måde at blive mødt på om morgenen, så jeg står op med godt humør. Beslutter, at jeg lige hurtigt varmer hans sutteflaske og tage tøj på, inden jeg tager ham op, for at mindske risikoen for at vække storesøster.
Alt er klar, humøret er højt, søsteren sover stadig.
Jeg henter ham eller.... NU sover han!

I formiddags:
Nor skal sove en lur. Jeg har trillet en tur med barnevognen, han sover. Jeg går op, stadig ro i barnevognen. Ordner lidt praktisk, kigger til ham, stadig ro. Vover at tage et bad. Har stået under bruseren i 30 sekunder (okay, måske 4 minutter, men det føltes som 30 sekunder!) og så summer alarmen. På med badekåben, ud, give sut og rokke med vognen. Hilser pænt på den storsmilende-hundeluftende-mand, der tydeligvis morer sig over den barnevognsrokkende-badekåbeklædte-pjuskhårede-mor. Nor sover. Jeg lister op og hopper under bruseren - bare lige for at få varmen igen. 30 sekunder går (...og denne gang var det kun 30 sekunder!), og han grynter igen. Badekåbe, sut og barnevognsrokning - denne gang uden hundeluftende mand - og han sover. Tilbage under bruseren, 30 sekunder går og alarmens "søde" summen starter. Jeg overgiver mig, lynhurtigt i tøjet, ned til knægten. ...NU sover han!


Og i dag var altså ikke en enestående dag, sådan er det bare. Og Merle gjorde præcis det samme.
Det må være fra-koblingen de mærker, den mentale fra-kobling, som åbenbart ikke er tilladt :-)

onsdag den 29. august 2012

#007

Onsdag og vi er ved at være ovenpå efter weekenden. Lørdag var vi til barnedåb i Blåvand med alt hvad man kan tænke sig - barnedåb (det ligger selvfølgelig i titlen...) ved sej fætter, der ikke fortrak en mine over at få vådt hår i kirken, helstegt pattegris (og generelt lækkert mad) og søde mennesker. Søndag stod den på fødselsdagsmorgenmad for dejlige A, og derefter var der søndagsafslapning. Åhhh ja, og så skulle der jo lige tørres op i kælderen, da vi bor i den del af landet, hvor der kom ekstreme mængder vand på meget kort tid søndag morgen tidligt...




torsdag den 23. august 2012

#005 - "Jeg elsker lyserød"

Jeg skal ikke være fordømmende overfor nogen, men bare indrømme, at jeg selv har det svært med lyserød - babylyserød særligt. Det var min store skræk ved at få en pige - babylyserød. Jeg elsker farve på tilværelsen - både i faktisk og i overført forstand, men i min tilværelse behøver farven bare ikke at være lyserød! ...eller babylyseblå for den sags skyld. Jeg prøvede at få det sagt til så mange som muligt inden jeg fødte Merle - tøjgaver modtages gerne, bare indholdet ikke er babylyserød. ...eller med Hallo Kitty! Og så længe jeg som mor kan være påvirkelig og styrende i min datters smag, så er jeg det gerne på den front. Det betyder, at min datter intet ejer med den forpulede kære lille kat, og at babylyserød kun har været en del af påklædningen, hvis der ingen andre muligheder har været, og heldigvis har der været meget lidt af det i skabet. For jeg har jo hele tiden været klar over, at det jo nok måtte komme...

Datteren startede 1. august i børnehave, og allerede efter halvanden uge kom meldingen:
"Mor... Jeg elsker lyserød!" 
Hun er 2 år og 8 mdr, så sammenlignet med mange andre piger, så er det sikkert sent, at meldingen kommer. Men altså... lyserød! Hvorfor ikke gul eller grøn? ...eller for den sags skyld pink, rød eller lilla. For bevares, det er jo ikke sådan at min datter kun er klædt i kønsneutrale farver som grøn, orange, brun og gul. Hun har masser af pink, lilla og røde ting i skabet. Men jeg æder den, udmeldingen, prøver (selvfølgelig) stadig at påvirke, men ja, jeg æder den. Jeg forstår det ikke, men jeg accepeterer det og svarer: "Mor elsker gul!"

tirsdag den 21. august 2012

#004 - Farver på væggene

Inden vi blev forældre for anden gang hev vi tapet af væggene på de to børneværelser - og når jeg siger vi, så mener jeg min søde A og hans forældre, da de gjorde ALT arbejdet, fordi tykke gravide mig og mit åbenbart skrøbelige bækken jo ikke kunne være behjælpelig med fysisk arbejde. Jeg holdte mig i baggrunden - i hvert fald fysisk - og var "bare" den irriterende kæreste og svigerdatter, der kom med kommentarer som: "Hmmm..... Nej, det skal altså nok have en omgang maling mere, for at det dækker ordentligt" og "Der er slebet ud på karmene, så de er altså også nødt til at blive malet...". Mine søde søde svigerforældre holdt pænt masken, men jeg ved, at jeg i den periode ikke stod ret højt på søde A's hitliste. Jeg er her nødt til at tilføje, at jeg hader at stå på sidelinien, så skønt mange sikkert vil tro, at det var at udnytte situationen til det fulde fra min side, så ville jeg absolut have foretrukket, at kunne gøre det meste selv. Og nu, da vi er på den anden side af det, så ved jeg, at A også sætter pris på, at det er gjort - eller det siger han i hvert fald... ;-)

Det sure arbejde (udført at andre...) har betydet, at der nu er hvide vægge på værelserne, og det gav jo anledning til indkøb - det sjove arbejde - og her skal jeg sørme nok råde bod på mit fravær i det ovenfor nævnte og melde mig på banen. Det har resulteret i indkøb af flere plakater fra to af børne-butikkerne i Århus, samt papirskugler i fine farver.






søndag den 19. august 2012

#003 - Sommer, sol og skønne unger

Sidder på terrassen, alene hjemme! Ungerne holder søndag-formiddag hos farmor og farfar, og A er på arbejde. Det føles helt mærkeligt at være alene hjemme, sådan selv, uden børn... Ikke sådan dårligt-mærkeligt, men sådan anderledes... Godt-mærkeligt, hvis I forstår?
Weekenden har været god. Der er blevet fejret fødselsdag, sommerhygget i det dejlige vejr og så var jeg til "Til middag hos... Karen"- et skønt koncept, et skønt selskab og skøn mad.
Jeg har brugt formiddagen på at tegne træer og fugle - noget der måske skal ende ud i et "tegn-på-væggen"-projekt på et af børneværelserne.


Nor

Merle læser Karius og Baktus... på potten...på terrassen

Karens lækre sushi

fredag den 17. august 2012

#002 - Blommehøsten er startet




Første del af årets blommehøst er hentet ind fra træet i haven, men hvad skal der blive af alle dem, som ikke bliver spist lige her og nu? Gode forslag, opskrifter og ideer modtages gerne...

torsdag den 16. august 2012

#001 - Den danske sommer

Den danske sommer er jo intet at råbe hurra for, men det er i Danmark vi har været i år, da vi blev forældre for anden gang i maj måned, og overskudet ikke lige har været til udenlandsferie. Når man skal have børn i bilen, er det nok alligevel vores erfaring, at man også kan få meget ud af bare at blive indenfor landets grænser... :-)















#1, #2 og #3: Stranden i Blåvand
#4 og #5: Merle og Nor hygger på terrassen
#6 og #7: Egå Engsø med fætter og kusine
#8 og #9: Tivoli Friheden
#10: Følle strand
#11: Familiefødselsdag