onsdag den 24. maj 2017

#178 - På vandet ved Vestmannabjergene

Vestmannabjergene er kendt for deres fantastisk fuglefjelde og grotter. I starten af efteråret var vi på bådtur derude. En bådtur som begge ungerne tydeligt husker - Nor, fordi vi sejlede i grotter og Merle, fordi hun var søsyg hele turen.
Nu ville vi afsted igen, men denne gang fik Merle valget om hun ville med eller ej, og hun takkede altså nej.

Anette (som var på besøg heroppe for et par uger siden) og jeg drog afsted med drengene og havde en super hygsom tur. Man sejler ud fra Vestmanna mod de berømte fuglefjelde. Vi havde selvfølgelig håbet, at lunderne var begyndt at trække ind, men så heldige var vi desværre ikke. Trods det var det en skøn og imponerende tur. Imponerende, når man ser stejle klippevægge og fjelde, som færingerne i mange mange år klatrede op ad for at fange fugle - indtil de blev fredet - og som de stadig hejser både mænd og får op og ned ad for at få dem til at græsse på de steder, som efter sigende giver virkelig lækkert kød.

Skal man se lunder, så er juni, juli og frem til midt august månederne, hvor man kan forvente at være heldig. Selv så jeg lunderne på Mykines i sensommeren, som man kan læse om her, og det er altså den skønneste lille fugl.




På båden kan man sidde både inde og ude. Selv synes jeg, at det er klart fedest at sidde ude, men da vi sejlede tilbage ville drengene gerne ind. Der var ikke så mange mennesker med på denne tur, så der var plads til at smide gummistøvlerne og slappe lidt af, og samtidig kunne man følge med ud af vinduerne.


Der er faktisk ikke ret mange minutter mellem dette billede og det længere oppe, men den blå himmel gør bare en verden til forskel. 



tirsdag den 23. maj 2017

#177 - Bare en halv solstråle








I morges, da Nor og jeg kørte i børnehave, sagde han: "Jeg kunne godt tænke mig, at der snart var blå himmel og måske bare en halv solstråle igen..."
Jeg synes, at det var så sødt, hvordan han godt vil tage til takke med bare en halv solstråle. Selv er jeg ikke helt så let at stille tilfreds - jeg vil altså gerne have mindst en hel solstråle og gerne en, som varer en hel dag, måske endda et par dage i streg...

På torsdag får vi besøg igen. Eller faktisk er det mest mig, der får besøg denne gang, for det er to af mine veninder gennem længst tid som kommer herop. Og selvom skyer, regn og gråvejr viser Færøerne, som dagene er flest, så er det altså bare sjovere, når solen skinner...

Billederne er fra Anette og Johan var på besøg. Vi gik turen fra Lamba til Rituvík. En let tilgængelig tur med mange små vandløb, som børnene bare elsker at lege ved. Sten og vand - det kan altså noget! De var her i fem dage, og der var blå himmel og sol alle dagene. Mon det sker igen inden vi rejser til Danmark...?

lørdag den 13. maj 2017

#176 - Kalsoy med blå himmel som baggrund

Hen over sidste weekend, hvor vi havde besøg af min gode veninde og hendes søn, var vejret virkelig skønt. Jeg tror faktisk ikke, at det har været så godt siden i sommers - i hvert fald ikke flere dage af gangen, og her var det altså seks dage i streg. Så dejligt og man kan virkelig mærke, at det giver energi og overskud i hverdagen, når vejret pludselig bliver SÅ godt.

Vi tog for første gang færgen over til Kalsoy. Vandet var helt stille og selv Merle nødt turen på vandet - og det sker altså ikke tit! Vi kørte op til Trøllanes og gik turen ud til Kallur. Der var den skønneste udsigt over til de andre øer. Ungerne tumlede rundt i græsset, og vi voksne nød solen.



Ungerne er altid de hurtigste afsted. Når vejret er godt nyder de virkelig at tage på tur. De leder efter gamle knogler, samler sten til at lægge på varderne, finder små vandløb hvor de bygger dæmninger eller sejler med mos-skibe. Når det blæser og er koldt er stemningen lidt en anden, men ærligt - jeg nyder det også mere, når solen skinner. 




Det kan være svært at forstå, hvor dårligt vejret kan være heroppe og hvor hurtigt det ofte skifter, når der er blå himmel mange dage i streg. Nogle gæster er bare mere heldige med vejret end andre...





Find Anders....
Størrelsesforholdene kan være svære at forholde sig til, når man bare ser billederne, men Anders står faktisk ude på spidsen.


 

 
Kópakonan, sælkvinden, i Mikladalur blev også besøgt. Sagnet bag er en ret fin historie, som jeg læste for børnene, lige da vi kom herop, så det var godt at "få sat ansigt på" hende.


Gode snakke hen over rælingen på færgen. 


torsdag den 4. maj 2017

#175 - Weekendtur til Suðuroy

I sidste weekend tog vi turen til Suðuroy, den sydligste af de 18 øer. Grunden var selvfølgelig fodbold, men det var en super mulighed for at kombinere det med en hygsom tur ud at se lidt andet. Færgeturen var ikke en succes, når man rejser med nogen, der let bliver søsyge, men bortset fra det så var det en skøn weekend.
Hytten havde vi lejet gennem airbnb og den lå helt fantastisk - hvis vi nogensinde skal derned igen, så bliver det nok samme sted, vi booker.

Nu sidder jeg i lufthavnen og glæder mig til at tage imod nye gæster. Og weekenden skal gå med at fejre 5 års fødselsdag :-)