torsdag den 21. juli 2016

#149

De første to en halv uge er gået, og de er gået vildt hurtigt. Jeg ved ikke om man kan sige, at vi er faldet til, for jeg tror, at det kommer til at tage længere tid, men vi er i hvert fald blevet taget godt imod. Folk er virkelig søde og hjælpsomme.
Det har været lidt svært at finde rytmen, både fordi vi holder ferie og ikke går så højt op i tidspunkter, men lige så meget fordi her er lyst. Virkelig lyst. Det øverste billede er taget midt på eftermiddagen, det nederste er taget ved midnat.
Vi har haft besøg af familie to gange og det har været intet mindre end skønt. En fin måde selv at komme rundt og se lidt af øerne på. Der er så mange helt fantastiske steder, og der kommer mere på bloggen lige så snart jeg er færdig med at sortere i billederne.
De næste par uger er vi bare os. Vi skal rundt og se lidt af Færøerne, pakke alting ned igen (da vi bliver flyttet til et andet hus) og finde lidt mere rytme inden en hverdag med børnehave, skole og nye bekendtskaber skal startes op. Og så er det faktisk rigtig fint, at det efter sigende skulle begynde at blive lidt mørkere om natten igen fra slutningen af juli...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for besøget