#142 - Et nyt kapitel

Vi har truffet en stor beslutning. En beslutning som kommer til at betyde mange ændringer, svære perioder, savn, en titel som "alenemor" og brug for familie og venner. Men også en beslutning som forhåbentlig kommer til at betyde store oplevelser og spændende udfordringer.

A har sagt ja til et nyt job. Et job på Færøerne! Og når jeg skriver "A har", så er det selvfølgelig en fælles beslutning. A har siden i sommers arbejdet som lærer. Et arbejde, som han er uddannet til, men aldrig havde prøvet kræfter med. Og han blev faktisk rigtig glad for jobbet som lærer. Han blev udfordret, mødte gode kollegaer, søde elever og fik et indblik i en skoleverden, som han ellers kun kender fra sidelinjen. Det har været et godt og sundt halvår. Når det så er sagt, så har fodbolden altid været hans store drøm og interesse. To ting, som han tidligere har været så privilegeret at kunne kombinere, og som han selvfølgelig gerne ville tilbage til.

Det har, som allerede skrevet, været en svær beslutning. En svær beslutning på flere måder.
For A handler det meget om afsavnet til familie og venner og de ting, som han kommer til at gå glip af - både de store ting som fødselsdage og måske et bryllup, men lige så meget de små ting i hverdagen, som sjove historier over middagsbordet, hvad Merle har lavet i skolen og Nor i børnehaven.
Men det handler selvfølgelig meget om fodbolden. Om at prøve nye udfordringer og se hvordan de på Færøerne griber tingene an. Og ikke mindst handler det om at forfølge en drøm. En drøm om fodbold og om at det skal være levevejen.

For mig handler den svære beslutning meget om den kommende tid. Om at jeg blive alene tilbage sammen med ungerne. Om at jeg skal være "alenemor". Om at jeg ikke har en at dele de små ting i hverdagen med i det øjeblik, hvor de sker, om at det er mig, der skal få alt det praktiske til at gå op i en højere enhed, og om at jeg bliver dybt afhængig af familiens hjælp hver gang jeg har aftenvagt og weekendvagt. Om at det er svært, fordi jeg ved, at savnet til ham vil være stort - fra mig og ikke mindst fra børnene. De er med på, at han skal afsted. Og de glæder sig til at opleve Færøerne, men lige nu ved de selvfølgelig ikke, hvor meget de vil savne ham. Men den svære beslutning ligger også i, at jeg ikke kan klare tanken om, at jeg skulle være den, der spænder ben for A's drøm. For hans drøm om fodbold i udlandet.
Og så det handler også om alle de positive ting. Om at jeg glæder mig til at opleve Færøerne med den storslåede natur, om at jeg tror, at vi kan få mange fantastiske oplevelser sammen som familie - oplevelser, som jeg er sikker på vil give minder for livet. Og ærligt, så har jeg jo altid haft en drøm om at rejse mere. En drøm jeg havde inden vi fik børn, og som har holdt ved også efter vi fik børn.
Og så må jeg selvfølgelig kigge lidt rationelt på det hele. Der er familier med mange børn, og enlige forældre der altid er alene med børnene - og hvis de kan, så kan jeg sgu da også, selvfølgelig kan jeg det! Det kommer til at kræve lidt justeringer i hverdagen, men når de er på plads, så skal det nok gå.

2016 er netop skudt i gang. Det bliver for vores familie et år, som kommer til at byde på nye udfordringer og oplevelser - et nyt kapitel, der skal skrives. Et år, som jeg frygter en lille smule, men som jeg glæder mig helt vildt til.
Hvad håber du, at 2016 vil bringe?