mandag den 16. september 2013

#075 - Efterårsmad

Græskarsuppe og risengrød - så ved man da, at det er ved at være efterår. Jeg synes i hvert fald, at det er den slags mad, man har lyst til, når tørklæder, jakker og regntøj atter er fundet frem fra skabet. 
Jeg havde fået en hokaido af min kollega, og den blev til suppe med ingefær og appelsin med ristet parmaskinke og hjemmegjorte croutoner af både hvede- og rugbrød.
Risengrøden er altid et hit, når min søde A ikke er hjemme - han insisterer nemlig på ikke at spise grød. 
Og dagen efter vækker grødrester i form af klatkager lige så stor glæde - her vil A dog gerne smage :-)



12 kommentarer:

  1. Hvor ser suppen lækker ud - kan man lokke opskriften uf af dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig kan man det Anita.

      Jeg har brugt en hokaido, skyllet og renset for kerner.
      Skåret resten af hokaidoen i lidt grove tern og svitset det med 1 løg og 2 fed hvidløg.
      Imens skrællede jeg et par gulerødder som også blev skåret i stykker og puttet med - tror også andre rodfrugter kan bruges...
      Jeg dækkede grøntsagerne 3/4 med vand og lod det simre i ca. 15-20 min, og gav det derefter en tur med stavblenderen. Jeg synes, at det stadig var lidt tykt, så jeg "fortyndede" det lidt med mere vand (og lidt fløde...!)
      Herefter smagte jeg til med salt, saften af ca 2 appelsiner og en klump revet ingefær.

      Croutonerne har jeg bare stegt ved svag varme i lidt olie tilsat hvidløg og andet krydderi på panden.

      Det var super nemt, og god efterårsmad :-)
      /tina

      Slet
  2. Åh, risengrød. Det vil jeg også snart lave. Alene duften er jo det hele værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig Rikke - duften af risengrød er simpelthen så hyggelig. Det må være de minder man forbinder det med...
      /tina

      Slet
  3. Årh - græskarsuppe er bare så godt! Risengrød kan jeg tilgengæld ikke lide, som en af de få ting i denne verden - kan ikke så godt lide ikke-syrnede mælkeprodukter, så både sødmælk og smør er ikke et hit i min bog - underligt egentligt, for elsker alle former for ost, cremefraiche og yoghurt - ja, og alle slags grød faktisk også (; Men yum altså, hvor ser suppen lækker ud, må snart få lavet en omgang med græskar.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor sjovt, at du har det sådan med ikke-syrnede produkter Anne. Sådan har vi nok hver vores, som vi ikke er den store fan af. Og tak ;-)
      /tina

      Slet
  4. Billederne ligner noget der er revet ud af en total prof opskriftbog!! Ser virkeligt lækkert ud! Jeg har aldrig forstået man kan spise risegrød til aftensmad? Det er min kærestes livret og nu også min søns... Åhhh jeg gider bare ikke æde det!!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Jannie, tak. Min datters skål så ret hurtigt mindre lækker ud, da hun lige synes, at det hele skulle blandes, og så får croutonerne altså det hele til at blive en klumpet og grødet masse... Men det startede godt ud!
      Jeg tror, at det er mange børns livret - og da dejligt at høre, at mænd også kan spise det i nogle hjem. Og jeg har det fuldstændig som din kæreste - ELSKER det :-) Du har sikkert noget andet lækkert som livret?
      /tina

      Slet
  5. Det ser bare så lækkert ud! Jeg hører til holdet der synes risengrød er lidt kedeligt, men jeg laver det alligevel indimellem for det er da bare en efterårsret og så er klatkager dagen efter et hit :)
    Suppen ser virkelig lækker ud, den vil jeg lave! - Jeg fik faktisk et fif af en veninde at man skal koge hokaidoerne hele så er de nemmere at skære i stykker, de er ret hårde. Go weekend til jer søde Tina, mille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mille. Og et godt tip, det bør jeg nok prøve. Hos er klatkagerne også ved at være en lige så vigtig del som grøden selv. Sejt at du laver det alligevel, hvis det ikke er en favorit.
      /tina

      Slet
  6. uhmmm græskarsuppe er noget af det bedste! Jeg tror at vi bruger græskarene noget mere til madlavning hernede end i Danmark. Der findes så mange forskellige slags. En af mine favoritter for tiden er spagetti-græskarret. Når det er kogt, kan man tage det ud i lange strimler og blande lidt gorgonzola over smuuums!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du nok ret i Nola - jeg bruger det typisk kun til suppe, sammen med rodfrugter eller i salat. Jeg kender slet ikke spagetti-græskarret, men det lyder nu ret lækkert.
      /tina

      Slet

Tak for besøget