fredag den 7. juni 2013

#062 - Pigetur



 I starten af ugen havde M og jeg pigetur. Det er ikke noget, som vi har gjort ret meget i, men det var en super god formiddag. M observerer alt og alle sådan en dag og stiller alverdens spørgsmål. "Kender du den dame" -om damen der sad overfor os i toget. "Hvorfor har pigen ingen sko på? -om den barfodede pige i latinerkvarteret. "Bor han her?" -om manden der sad ved bordet overfor os og spiste sin sandwich. "Skal vi ikke tage dem med hjem til dig? -om de virkelig fede sko hun spottede i en butik (...og som jeg ville ønske jeg lige have penge til...). "Hvorfor venden pigen på hovedet?" -om vægmaleriet der gav anledning til endnu mere snak. Efter at have kigget på vægmaleriet et stykke tid, kom jeg frem til, at vi har brug for mere på vores vægge herhjemme!
Det var en skøn formiddag, som bestemt er en gentagelse værd.



2 kommentarer:

  1. En vaske ægte spørge-Jørgen, men egentlig er det vel nogle meget gode spørgsmål i den alder? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, at det er skønne spørgsmål, og jeg ville ønske, at jeg stadig selv "så" verden på den måde. Jeg håber, at hun vil fortsætte med at tænke og undres over de små ting :-)
      /tina

      Slet

Tak for besøget