Jeg har måtte sande, at sådan er det åbenbart at være småbørnsfamilie. Eller jeg skal selvfølgelig ikke generalisere, men det er i hvert fald sådan, det er for os. Fra sommer og frem til nu synes jeg, at det der har været gang i hverdagen, men at det har været til at følge med.
For tiden flyver dagene forbi, og det er med at få alle ingredienserne ned i gryden for at få det til at blive en velkogt hverdag. Og det kan vi så ikke engang, men vi kan ofte krydre det hele med lidt bedsteforældre, og så lykkedes det som regel. Heldigvis eeeellllllsker vores unger deres bedsteforældre. Og vi eeeellllsker vores forældre både for det og for alt hjælpen.
Jeg forsøger at trives i det - det der med at hverdagen er en suppe. Suppe er fint nok, kan sågar være ret lækkert, men ikke hver dag vel. Og i hvert fald ikke hver dag i en længere periode. Vi er i en suppe-periode. Far kommer hjem og kysser mor farvel, mor kommer hjem og kysser far farvel.
Men det gode er, at så er der altid noget at se frem til. Så nu glæder vi os til, at vi på søndag kan sidde ved spisebordet og spise aftensmad sammen alle fire - og der skal vi ikke have suppe :-)
Så vil jeg ønske for jer at maden må smage ekstra godt på søndag! :-)
SvarSletTak - det gjorde den!
Slet/tina