Fastelavn nærmer sig og mange overvejelser går i gang, for hvad skal man dog klædes ud som. Ikke et ondt ord om købe-kostumer - det valg har jeg både stor forståelse og respekt for - men jeg synes, at det er fedt at prøve at få ungerne til at tænke kreativt og se andre muligheder. Og ja okay, jeg synes, at det er mega hygsomt at lave dem, og det er da i sidste ende nok den afgørende faktor.
I år har planen i lang tid været dykker for dem begge. Så ændrede Nor planer og ville være spiderman. I starten af den forgangne uge ændrede Merle så også plan. Nu ville hun gerne være løve. I går blev det så til mus eller elefant. Så ville Nor også være løve eller mus. I dag satte vi os så ned og lavede en liste - og igen var der lige et par ændringer. Listen var nu for Merle: Klokkeblomst, mus, elefant, løve, balletdanser og dykker. I prioriteret rækkefølge. For Nor var det: Løve, pirat, spiderman, legoklods, billede og spillekort. Inden vi forlod huset for at tjekke byens muligheder for indkøb til at kreere noget med, besluttede Nor sig. Merle har ændret mening igen og nu er den endt på noget helt andet.
I morgen må vi vist i gang, og så må vi se, hvor vellykket det bliver.
Hvad skal jeres unger være?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for besøget