onsdag den 28. november 2012
#035 - Udsigt til huse
Jeg har i dag lavet et lille hus-tegning-forsøg. Vi har nogle relativ store kvadratiske vinduer i vores hus, og jeg synes let, at blomster, lys og andet "pynt" kommer til at se snollet ud, hvis det ikke har så meget højde. Jeg har derfor forsøgt, at skabe lidt højde bag mine nye Kahler-lys-huse. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det giver en god effekt eller om det bare ligner, at vi bor i en børnehave? ...Det kan jo heldigvis ændres hurtigt, hvis vi fortryder :-)
søndag den 25. november 2012
#034
Der er endnu en gang blevet kogt frugtmos. Det er ekstra dejligt, når æblerne er hentet fra den lokale æbleplantage, de smager bare bedre!
M og jeg har lavet (lyserøde!) prinsessekroner - en til M og en til Lille Dukke. Efter et solidt lag lim til perlerne, kræver det dog en god og lang tørretid. M organiserede perledåserne, mens jeg fandt lim frem - er det kun mig, der kan se, at det ligner et hjerte? ...for hende handlede det bare om overblik, da alle dåserne skulle repræsenteres på hver krone.
De fine lyshuse fra Kähler fik jeg i gave (en af flere skønne gaver) fra veninderne lørdag aften.
torsdag den 22. november 2012
#033 - Flueben sat
I weekenden startede jeg op på mit syprojekt. Det er
mandag den 19. november 2012
#032
Hele to gange denne weekend blev der nydt andesteg, hvor er det lækkert! Vi har nået at være sammen med både nogle bedste- og oldeforældre, så der er blevet hygget med både domino, puslespil og højtlæsning. Jeg har fået hjælp til at starte et sy-projekt, men bliver det vellykket, så kommer der en opfølgning på det senere hen.
mandag den 12. november 2012
#031 - Grønt er godt
Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at holde planter levende, men det er åbenbart ikke en evne jeg besidder. Jeg har sågar passet blomster for venner, mens de var på sommerferie, og måtte levere døde planter tilbage. Og ja, det er pinligt og nej, det er altså ikke fordi jeg ikke prøver - jeg er åbenbart bare rigtig dårlig tl det! ...måske er det derfor, at jeg bliver ekstra glad, når jeg kommer hjem fra Ikea (hvor de har dejligt billige blomster...) med nye planter, og hjemmet ser friskt og sundt ud - fordi jeg ved, at det nok en tidsbegrænset glæde... :-)
søndag den 11. november 2012
#030
En dejlig weekend med familiehygge, julefrokost og mere familiehygge. Det er dejligt, at man kan hygge med rolige børne-krea-aktiviteter, så overskudet ikke er på sit højeste :-)
torsdag den 8. november 2012
#029 - Jubiii... Jeg vandt!
Jeg vandt! Det er godt nok sjældent, at jeg har vundet ting. Jo jo, i spil og sport vinder jeg da en gang i mellem, men jeg vandt en præmie, og det sker sjældent. Mie, der har bloggen Pralerier, havde lavet en give-away, og jeg var simpelthen den heldige. Gevinsten kan I se herunder. Merle har allerede leget med dem, så de bliver helt sikkert et hit.
onsdag den 7. november 2012
#028 - Neon sut
Neon har været fremme i en mindre evighed ja, men jeg er på ingen måde færdig med neon - synes det giver sådan et dejligt pift.
I dag har vi rigtig hygget. Jeg har lavet suttesnor med neon-detalje. Imens fornøjede Merle sig med at rulle sytråd ud over en stor del af stuegulvet og klippe stykker af, som skulle på hendes tegning.
søndag den 4. november 2012
#027 - Jeg bliver klogere
Der er så mange ting, jeg lige skal lære omkring indstillerne på bloggen. I dag tror jeg nok, at det (endelig) er lykkedes mig at få indstillet, så det nu er muligt at skrive kommentarer uanset om man har google-konto eller ej. Og kommentarer modtages rigtig gerne, det er altid dejligt at vide, at der er nogen, der læser/kigger med...
Jeg fistrer også stadig med, hvordan bloggen skal se ud. Det vil jeg nok fortsætte med og løbende lave ændringer, som jeg bliver klogere eller får inspiration dertil. Giv mig gerne en melding, hvis der er noget der fungerer godt, og andet mindre godt.
Jeg fistrer også stadig med, hvordan bloggen skal se ud. Det vil jeg nok fortsætte med og løbende lave ændringer, som jeg bliver klogere eller får inspiration dertil. Giv mig gerne en melding, hvis der er noget der fungerer godt, og andet mindre godt.
#026
Weekenden er blevet tilbragt med familien - både den lille nære og i større flok, da vi har været til fødselsdag hos fætter V. Fødselsdag gav også anledning til neglelak, og det er et hit hos M. Hun fik selv lov at vælge farve, det var et svært valg - stod mellem petrolium og gul - men efter mange overvejelser tog gul føringen.
fredag den 2. november 2012
#025 - Et kig i spejlet
Tøsen har smidt bleen, og det har hun været super sej til. Vi har taget og tager selvfølgelig stadig vores ture, som eksempelvis den anden aften...
Hun var på vej i seng og havde ikke været på toilettet i et par timer. Jeg mente derfor, at det skulle hun, inden hun blev puttet. Tøsen var ikke enig! Vi tog en omgang "jo-nej, jo-nej, jo-nej, jo-nej", men uden at numsen kom tættere på toilettet - og uden at jeg vil uddybe, så er det min erfaring, at man ikke skal tvinge en to-årig op på toilettet, det kommer der bare ikke noget godt ud af - andet end rengøring... Jeg ville dog ikke give mig, men forsøgte diplomatisk at forklare, at det altså er mor, der bestemmer - heller ikke dette var vi umiddelbart enige om - og at hun så lige måtte sætte sig på skamlen, vente og så kalde, når hun var klar til at komme på toilettet. Jeg forlod badeværelset, og Tøsen
Jeg kom kun lige ind i stuen, og nåede at samle to stykker legetøj op, da jeg kunne høre, hun kaldte. Glad over at kontroversen var slut (og at jeg "vandt" så hurtigt...), gik jeg retur, åbnede døren og så Tøsen stå med nedadgående mundvige og kede-øjne, mens hun sagde: "Åhhh nej mor, jeg tissede på gulvet..." Jeg kunne ikke andet end at smile, men "sejren" føltes pludselig ikke så stor, som hun stod der og var ked. Jeg trøstede, og hun sagde: "Det husker vi!" til min lille reminder om, at hun godt må lytte til mor.
Mens jeg tørrede op, overvejede jeg, hvor pokker (...) hun dog kan have den stædighed fra - men min søde A reddede det hele ved at sige: "Jeg håber da, at hun fortsætter med at ligne dig..."
torsdag den 1. november 2012
#024 - Rulle-figurer
Merle og jeg malede toiletruller forleden. De blev multifarvede og tog lidt længere tid om at tørre, end hvad jeg havde forestillet mig grundet det ret tykke lag maling, som M mente var nødvendig.
De har alle fået øjne og fod - øjnene var (som det nok ses...) et ret stort hit hos M...
Etiketter:
børn,
børne-hygge,
farver,
krea,
maling,
toiletruller
Abonner på:
Opslag (Atom)