#151 - Saksun-Tjørnuvik

For et par uger siden gik vi den sejeste tur indtil nu. Vi udnyttede, at vi pt har to biler, så vi kan starte et sted og slutte et andet. Vi startede ud i Saksun, skulle hen over bjerget og ende ned i en anden dal - Tjørnuvik. I Saksun går Atlanterhavet ind i en lomme/bugt og laver ebbe-flod. Som man kan se på tredje billede, så var der ebbe, da vi drog afsted. Vejret var super lækkert den dag, og vi blev derfor lidt overraskede over, hvor koldt det blev, da vi kom på toppen af bjerget og ind i skyerne. Ungerne var mega seje, sådan virkelig seje! Turen var ca 8 kilometer, flere steder var der temmelig stejlt og så var det bare en tur, der kunne mærkes i benene - både op og ned...

Første del af ruten kan ses til venstre for vandfaldet. Den del af turen, op til toppen af fjeldet, var afmærket med gul/røde pinde.

Ret lækkert frokost-view med sol, blå himmel og udsigt.

På toppen blev terrænet lettere, men samtidig gik vi ind i skyerne/tågen og det blev noget sværere at orientere sig. Hen over fjeldet var der afmærket med varder til at hjælpe en med at holde den rigtige retning. Det er nemlig lidt svært i tæt tåge at vurdere, om det er fårenes rute eller vandreruten man står på...

Ikke den bedste sigtbarhed... Fugten og faldet i temperatur betød ingen pause på det stræk. Og vi erfarede vigtigheden af en pose vingummier i rygsækken til lige at give det sidste pift til den 4- og 6-åriges energi og humør.

Målet kunne anes under skyen og så kom varmen lige så stille igen. 

Trods kolde fingre var der godt humør og overskud til at posere sejt.

Udsigt til "Kæmpen og Kællingen" (Risin og Kellingin). Tjørnuvik og dermed vores slutmål ligger i bunden af bugten.

Tjørnuvik og slutningen på vores tur. Vi kom hen over fjeldet og ned lige til højre for kløften, som ses fra toppen og næsten ned til bunden på billedet over. 

Ifølge sagnet havde Island til hensigt at trække Færøerne tættere på, og kæmpen og hans kone (Kæmpen og Kællingen) blev bedt om at udføre denne opgave. Det var ikke helt så let som antaget, og opgaven tog derfor længere tid end planlagt. Da solen steg op, var de to derfor ikke nået længere end det ses her (kæmpen forrest og kællingen med spredte ben bagerste), og de blev forvandlet til sten.
De ser ikke så store ud, men de er altså henholdsvis ca 80 og 70 meter høje...

Da vi kom ned igennem Tjørnuvik fandt vi ud af, at når vejret er godt, så står en af de lokale og bager vafler. Det var den perfekte afslutning på en god tur.

#150 - Vandfald, høje fjelde og lidt nationalsport

Okay, vi har virkelig været turister og set seværdigheder. Nogle endda flere gange, fordi vi har haft besøg af to omgange og jeg bare synes, at det var must-see...

Der er små vandfald og fantastisk udsigt sådan ca. overalt, hvor man kommer på Færøerne - eller i hvert fald der, hvor vi har været indtil nu. Hvis man, som jeg, er vild med vand, bjerge og udsigt til begge, så har man på en køretur lyst til at stoppe hver 20. meter, for lige at forsøge at forevige det. Og det kan man bare ikke. Om det er lyden, luften, duften eller noget helt fjerde, ved jeg ikke, men det skal opleves.

Udsigten på turen til Gjógv. Det mest fantastiske view ud over vand og klipper.
Lige som mange andre steder heroppe, kører man zig-zag langt op ad bjerget på en et-sporet vej. Kommer der andre biler, så holder man ind på de små indhak, for der er kun plads til én bil af gangen. Mine kollegaer, tidligere elever og sikkert også andre ved, at jeg godt kan have det lidt stramt med højder. Kørsel på de her smalle veje, hvor det nogle steder går meget stejlt ned (og nej, det er ikke tilfældet på billedet, det ved jeg godt :-)) betyder, at jeg har øjnene ret koncentreret rettet mod vejen - uanset om jeg er chaufføren eller passageren. Vi er derfor tilbage ved de omtalte stop hver 20. meter, så jeg stadig kan nyde udsigten...

Gjógv - Kronprinsesse Mary har en bænk her (jo jo...), og dette er udsigten fra hendes plads. Eller faktisk ikke helt, men tæt på, for der sad et ældre ægtepar på bænken, og jeg nænnede ikke at smide dem væk... 

Kaproning er den færøske nationalsport. De ror i 6-, 8- og 10-mandsbåde på distancer der varierer fra 1000-2000 meter alt efter alder. Der er syv stævner i FM i kaproning hen over sommeren. Det sidste er i næste uge til nationaldagen, Ólavsøka, i Torshavn. Til hvert stævne er der fest og hygge, mænd og kvinder i nationaldragter og tv/radiodækning. Det lyder måske ikke så vildt med kaproning, men vi taler altså i Atlanterhavet, godt nok relativt tæt på land og havn, men med hård vind nogle dage og så i træbåde. Jeg synes, at det er ret sejt og håber, at vi får mulighed for at se den sidste omgang i næste uge.

Gásadalur er vildt imponerende, både grundet den fantastisk natur, men mindst lige så meget historien bag. Bygden, og det er faktisk hele bygden man ser på billedet, har ca 15 indbyggere og har været i fare for at blive total affolket. I 2004 besluttede man derfor, som et led i den færøske politik om at bevare beboelserne på Færøerne, at sprænge en knap 2 kilometer tunnel ind til byen. Indtil da var eneste vej dertil over fjeldet (på billedet herunder) eller med helikopter. Posten gik to gange om ugen ruten over fjeldet - det må da have været et postbud med "gode ben"...
Der er fantastisk smukt der med den grønne dal, den lille by omgivet af fjeldene, den stejle klippevæg ned til havet og den ikke mindst vandfaldet. Og så er udsigten fra byen lige så storslået.

Vejen fra tunlen og ned til byen. Hvis man kan lide "find Holger", så  er Merle, Nor og A faktisk på billedet.

Udsigten fra Gásadalur og over til Mykines. Mykines er berømt for sit fugleliv, og jeg håber, at vi når en tur derover inden skolestart...

#149

De første to en halv uge er gået, og de er gået vildt hurtigt. Jeg ved ikke om man kan sige, at vi er faldet til, for jeg tror, at det kommer til at tage længere tid, men vi er i hvert fald blevet taget godt imod. Folk er virkelig søde og hjælpsomme.
Det har været lidt svært at finde rytmen, både fordi vi holder ferie og ikke går så højt op i tidspunkter, men lige så meget fordi her er lyst. Virkelig lyst. Det øverste billede er taget midt på eftermiddagen, det nederste er taget ved midnat.
Vi har haft besøg af familie to gange og det har været intet mindre end skønt. En fin måde selv at komme rundt og se lidt af øerne på. Der er så mange helt fantastiske steder, og der kommer mere på bloggen lige så snart jeg er færdig med at sortere i billederne.
De næste par uger er vi bare os. Vi skal rundt og se lidt af Færøerne, pakke alting ned igen (da vi bliver flyttet til et andet hus) og finde lidt mere rytme inden en hverdag med børnehave, skole og nye bekendtskaber skal startes op. Og så er det faktisk rigtig fint, at det efter sigende skulle begynde at blive lidt mørkere om natten igen fra slutningen af juli...