Mine børn ville have sagt: "...det er bare fordi at..." men jeg kan helt ærligt sige, at jeg overspringshandler. Jeg hader at pakke og selvom det meste af tøjet er vasket, så er det både mega kedeligt at putte det i kufferter og så tydeligt et bevis på, at nu er vores ophold slut. Derfor fandt jeg også hurtigt ind foran skærmen, da jeg kom til at tænke på de billeder, som jeg tog for et par uger siden i Torshavn.
I aften spilles der fodboldkamp, og det er spændende. Mega spændende! Hvis de gør det godt i aften, så går de videre og skal spille kamp igen i næste uge. Det vil selvfølgelig være godt for både holdet, klubben og cv'et, og selvfølgelig er det dét, vi håber og hepper på. Men det er også spændende på sådan en "jeg-er-lidt-splittet"-måde. For hvis de vinder, så skal vi faktisk sige farvel til A i morgen, og så ser vi ham igen i slutningen af august, men hvis de taber, så kommer han med hjem til Danmark i fem dage. Så altså - lidt ambivalente følelser....
Nor har ikke tidligere haft lyst til at blive ansigtsmalet. Faktisk har han virkelig nægtet. Men den dag i Torshavn, hvor pigen fristede med en pokemon-kugle eller en superhelt, der fik han alligevel lyst. Han var vældig godt tilfreds og ret stolt.
Vi har gået virkelig mange ture omkring Toftavatn, som ligger lige ved siden af, hvor vi bor. Nogle gange bare en tur ned for at se om der var ænder og med en lille pose brød, andre gange hele vejen rundt. Det er altid hygsomt og for ungerne er fårene bare prikken over i'et.
De sidste tre billeder er taget fra Sornfelli, som er et de højeste fjelde på vejen mod Torshavn, og der er virkelig en skøn udsigt derfra. Det første er ud over Kollafjørður, det næste ud over Kaldbaksfjørður og på det sidste er det øen Vágar, hvor også lufthavnen ligger placeret. Alle tre billeder er taget fra samme sted, men med hovedet vendt i tre forskellige retninger. Virkelig en smuk udsigt deroppefra.
Nu kan jeg vist ikke trække den ret meget længere, så nu vil jeg trykke på "udgiv" og så finde kufferterne frem, for jeg burde vist pakke...
Overspringshandlinger har vi nok alle i større eller mindre grad :-)
SvarSlet