Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag

mandag den 28. januar 2013

#048 - Flere glimt




Flere glimt fra vores hjem.
Plakaten fra Therese Sennerholt fik jeg sidste år til jul - jeg kan vældig godt lide hendes sort/hvide univers, ligesom jeg er meget glad for de neon tryk jeg købte hos myminmy
De gule FL/Y Icon lamper fra Kartell elsker vi, både fordi de spreder lyset i rummet og ikke kun ned på bordet, og fordi de med deres gennemsigtigthed ikke blokerer for udsigten.
Garfield citatet har jeg fået en kammerat til at lave i folie for mig - det er skønt med dygtige venner.

onsdag den 23. januar 2013

#047 - Glimt af vores hjem







Glimt af vores hjem. 
Vores grønne gulv i køkkenet splitter typisk folk. Gulv-manden der lagde det for os meldte ærligt ud (dog med et smil på læben...): "Det har jeg aldrig lagt på før og jeg synes, det er grimt, men okay... Det står jer frit for!" Nu har vi haft det i fire år, og vi er stadig rigtig glade for det - det er praktisk og giver lidt farve til vores ellers ret hvide køkken.

mandag den 21. januar 2013

#046 - Rundt om bordet





Den forgangne uge har været travl med både sygdom og vuggestuestart, så der har været nok at se til, og dermed lidt stilstand på bloggen.

Jeg lovede, at lægge billeder ud af bord og stole - hermed gjort ;-) 


torsdag den 10. januar 2013

#045 - Om en stol

Vi har fået en ny stol rundt om spisebordet. Vi vidste, da vi flyttede i hus og skulle have nye stole, at det skulle være forskellige stole, og den beslutning er vi stadig glade for. Et par stole havde vi udset på forhånd - Eames og Forrest Chair. To andre var et sats - og fra en af dem har vi lært, at næste stol også var nødt til at have armlæn. Den nye stol har vi luret på et stykke tid, og i november blev den bestilt. Den kom ind ad døren lige inden jul, og vi er allerede virkelig glade for den. Stolen er About a chair fra Hay. Den fås i et væld af farver og med forskellige typer ben, så man kan designe den efter eget ønske. Her er alle stolene sorte, så det skulle den selvfølgelig også være.

About a chair
Forrest chair




onsdag den 3. oktober 2012

#017 - Vej-arbejde

Jeg vej-arbejder lidt på et af værelserne. Jeg har aldrig været fan af de der vej-by-tæpper, skønt jeg jo godt kan se, at det er meget sjovere at køre rundt, hvis der er noget at køre på. Jeg har derfor ledt med lys og lygte efter vej-tape, men uden held (hvis nogen kender et sted det fås, så sig endelig til...). Alternativet blev i mere primitiv form, men det giver ret god mulighed for at bygge lego-huse, kombinere med togbane, lave indhegninger til duplo-dyrene, tilføje veje osv. Så jeg tænker, at man kan bygge sin egen lille landsby. Merle var ret begejstret i morges, så mon ikke vi skal fortsætte legen der i eftermiddag...?




lørdag den 8. september 2012

#009 - Tryk

Jeg købte for to uger siden et par super fine tryk, som jeg i dag har fået sat i ramme. Jeg er allerede meget glad for dem :-)




...og hvis nogen mangler et tryk til væggene, så kan jeg da varmt anbefale, at man tjekker Camilla Marias blog ud: myminmy.blogspot.dk. Jeg har i hvert fald ikke købt mit sidste tryk...

tirsdag den 21. august 2012

#004 - Farver på væggene

Inden vi blev forældre for anden gang hev vi tapet af væggene på de to børneværelser - og når jeg siger vi, så mener jeg min søde A og hans forældre, da de gjorde ALT arbejdet, fordi tykke gravide mig og mit åbenbart skrøbelige bækken jo ikke kunne være behjælpelig med fysisk arbejde. Jeg holdte mig i baggrunden - i hvert fald fysisk - og var "bare" den irriterende kæreste og svigerdatter, der kom med kommentarer som: "Hmmm..... Nej, det skal altså nok have en omgang maling mere, for at det dækker ordentligt" og "Der er slebet ud på karmene, så de er altså også nødt til at blive malet...". Mine søde søde svigerforældre holdt pænt masken, men jeg ved, at jeg i den periode ikke stod ret højt på søde A's hitliste. Jeg er her nødt til at tilføje, at jeg hader at stå på sidelinien, så skønt mange sikkert vil tro, at det var at udnytte situationen til det fulde fra min side, så ville jeg absolut have foretrukket, at kunne gøre det meste selv. Og nu, da vi er på den anden side af det, så ved jeg, at A også sætter pris på, at det er gjort - eller det siger han i hvert fald... ;-)

Det sure arbejde (udført at andre...) har betydet, at der nu er hvide vægge på værelserne, og det gav jo anledning til indkøb - det sjove arbejde - og her skal jeg sørme nok råde bod på mit fravær i det ovenfor nævnte og melde mig på banen. Det har resulteret i indkøb af flere plakater fra to af børne-butikkerne i Århus, samt papirskugler i fine farver.