Der er små vandfald og fantastisk udsigt sådan ca. overalt, hvor man kommer på Færøerne - eller i hvert fald der, hvor vi har været indtil nu. Hvis man, som jeg, er vild med vand, bjerge og udsigt til begge, så har man på en køretur lyst til at stoppe hver 20. meter, for lige at forsøge at forevige det. Og det kan man bare ikke. Om det er lyden, luften, duften eller noget helt fjerde, ved jeg ikke, men det skal opleves.
Udsigten på turen til Gjógv. Det mest fantastiske view ud over vand og klipper.
Lige som mange andre steder heroppe, kører man zig-zag langt op ad bjerget på en et-sporet vej. Kommer der andre biler, så holder man ind på de små indhak, for der er kun plads til én bil af gangen. Mine kollegaer, tidligere elever og sikkert også andre ved, at jeg godt kan have det lidt stramt med højder. Kørsel på de her smalle veje, hvor det nogle steder går meget stejlt ned (og nej, det er ikke tilfældet på billedet, det ved jeg godt :-)) betyder, at jeg har øjnene ret koncentreret rettet mod vejen - uanset om jeg er chaufføren eller passageren. Vi er derfor tilbage ved de omtalte stop hver 20. meter, så jeg stadig kan nyde udsigten...
Gjógv - Kronprinsesse Mary har en bænk her (jo jo...), og dette er udsigten fra hendes plads. Eller faktisk ikke helt, men tæt på, for der sad et ældre ægtepar på bænken, og jeg nænnede ikke at smide dem væk...
Kaproning er den færøske nationalsport. De ror i 6-, 8- og 10-mandsbåde på distancer der varierer fra 1000-2000 meter alt efter alder. Der er syv stævner i FM i kaproning hen over sommeren. Det sidste er i næste uge til nationaldagen, Ólavsøka, i Torshavn. Til hvert stævne er der fest og hygge, mænd og kvinder i nationaldragter og tv/radiodækning. Det lyder måske ikke så vildt med kaproning, men vi taler altså i Atlanterhavet, godt nok relativt tæt på land og havn, men med hård vind nogle dage og så i træbåde. Jeg synes, at det er ret sejt og håber, at vi får mulighed for at se den sidste omgang i næste uge.
Gásadalur er vildt imponerende, både grundet den fantastisk natur, men mindst lige så meget historien bag. Bygden, og det er faktisk hele bygden man ser på billedet, har ca 15 indbyggere og har været i fare for at blive total affolket. I 2004 besluttede man derfor, som et led i den færøske politik om at bevare beboelserne på Færøerne, at sprænge en knap 2 kilometer tunnel ind til byen. Indtil da var eneste vej dertil over fjeldet (på billedet herunder) eller med helikopter. Posten gik to gange om ugen ruten over fjeldet - det må da have været et postbud med "gode ben"...
Der er fantastisk smukt der med den grønne dal, den lille by omgivet af fjeldene, den stejle klippevæg ned til havet og den ikke mindst vandfaldet. Og så er udsigten fra byen lige så storslået.
Vejen fra tunlen og ned til byen. Hvis man kan lide "find Holger", så er Merle, Nor og A faktisk på billedet.
Udsigten fra Gásadalur og over til Mykines. Mykines er berømt for sit fugleliv, og jeg håber, at vi når en tur derover inden skolestart...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for besøget