Da vi i december besluttede, at der skulle skrives et nyt kapitel i vores liv, vidste vi ikke helt, hvad kapitel 2 ville komme til at omhandle. Vi vidste bare, at det ville blive et forår, hvor en ny familieform skulle testes, hvor der skulle lægges planer og træffes beslutninger. Og det har vi gjort - vi er klar med kapitel 2.
Jeg kan næsten starte kapitel 2, som jeg startede det første... Vi har truffet en stor beslutning. En beslutning som kommer til at betyde mange ændringer, svære perioder, savn, en genvunden titel som familie og afsked med alt det trygge og kendte. Men også en beslutning, som forhåbentlig kommer til at betyde store oplevelser og spændende udfordringer.
Vi har besluttet at flytte til Færøerne det næste år. A er rigtig glad for sit arbejde deroppe, og han bliver mere og mere begejstret for landet, menneskerne og jobbet. Klubben ønskede at forlænge kontrakten. Et ønske A gengældte, men som han ikke var klar til, hvis ikke vi havde lyst at komme op til ham.
Efter mange tanker, snakke og overvejelser - ikke mindst ift mit arbejde, som jeg er virkelig glad for, og børnenes hverdag - så besluttede vi, at vi gør det.
Og det har har vi faktisk allerede gjort - vi flyttede i weekenden til Færøerne for det næste år!
Det har holdt hårdt i den sidste tid, synes jeg. Med fuldtidsarbejde, to unger, afslutning af et skoleår, udlejning af hus, orlov på plads, nedpakning af hus og pakning til et år afsted, så har der været gang i den. Jeg ved, at jeg har skrevet det før, men jeg er så taknemmelig for de mennesker, jeg omgiver mig med i hverdagen.
Mine skønne kollegaer, som kender mig rigtig godt. Som kan se, når de ikke lige skal spørge ind, inden jeg skal ned og føre elever til prøve, fordi jeg er presset. Som giver mig både modspil og medspil. Som siger: "Det gør jeg" for lige at lette mig. Som tager mine morgenvagter, for at hverdagen kan hænge sammen. Som kommer med kække, søde og sjove kommentarer på de helt rigtige tidspunkter. Som gør, at uanset hvor hurtigt dagene går, så nyder jeg at træde ind af døren derude. Som laver underholdning for mig til afslutningsfest. Som giver det ekstra kram.
Mine gode venner, som altid bakker op. Som lige passer ungerne, når jeg har ærinder at løbe. Som inviterer til aftensmad, fordi pizzamanden pludselig tilbyder særaftaler. Som drikker et glas vin med mig, når pusterummet er tiltrængt. Som hjælper med det praktiske i flytterodet. Som besøger mig med kort varsel. Som lægger øre til en masse tanker og får mig til at grine.
Min dejlige familie, som altid er der for mig. Som får det hele til at hænge sammen, når det hele er lidt presset. Som inviterer på aftensmad og hygge. Som passer mine unger i flere dage i streg, for at hverdagen kan gå op. Som tager fridage for at hjælpe med at pakke mit hus ned. Som bringer selskab og underholdning til mine unger. Som lægger øre til mange timers telefonsnak om alt og ingenting. Som tilbringer 36 timer på en båd, for at jeg kan få bragt alt vores habengut herop. Som smider hvad de har i hænderne og hjælper til, når der er for få timer på et døgn og dage på en uge.
De mennesker, som jeg er så taknemmelig for, er også dem, som jeg vil savne afsindig meget, mens vi er afsted. Men jeg ved også at skønne mennesker ikke er mindre skønne, bare fordi jeg ikke ser dem hver dag.
Nu er vi heroppe, og her er godt at være. Det kommer lige til at tage lidt tid at komme ned i gear, men det er jo tid vi har. Og tiden er hele meningen med opholdet heroppe - tid til familien, tid til ro i hverdagen og tid til nye oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for besøget