#136 - Så bliver det hverdag igen...

De sidste feriedage er brugt for denne omgang og i morgen starter hverdagen atter. En anderledes hverdag - nu har jeg en skolepige! Mand, hvor er det vildt - jeg kan slet ikke forså, at hun allerede er så stor. Og ja, det ved jeg godt lyder total kliché-agtigt, men det er virkelig sådan, jeg har det lige nu.

I morgen starter hun i SFO, og det er stort - kæmpe stort. Skønt den sådan rigtige skolestart om halvanden uge om muligt er endnu større, så er det her stort! Hun er så spændt og glæder sig så meget, og samtidig er det jo vildt svært, for hvad er det lige "man" skal glæde sig til. Hun har i næste to år snakket om skolestart, og hun har uden tvivl tårnhøje forventninger. Derfor er jeg mindst lige så spændt, for skønt jeg ikke håber det, så tænker jeg bare, at hun næsten med sikkerhed vil blive skuffet, når nu forventningerne er så høje. Vi har prøvet at forberede og forklare, at man jo ikke bare sådan lige lærer at læse og regne, at det tager tid at få nye venner og at man altså ikke har legetøj med hver dag i skolen. Men jeg frygter bare, at det (som det jo er med nogle ting...) ikke rigtig fiser ind, når det er noget mor og far siger. Og igen, hvor meget har man lyst til at være lyseslukker inden start - det må jo også gerne være noget, som hun glæder sig til.

Forleden læste jeg en artikel skrevet af Lola Jensen. Der er sikkert mange holdninger til hende, men ofte synes jeg nu, at hun finder gode vinkler frem. Og altså... I den her artikel stod der, at børn netop bliver skuffet over skolen, fordi forældrene, særligt MØDRENE, taler det hele op til at være noget meget vildere og mere spændende end skolen reelt er. Shit, det satte tanker i gang - har jeg gjort det...? Det håber jeg ikke!

Nu vil jeg liste i seng, så jeg kan være frisk til at hjælpe med at holde styr på alle de sommerfugle, som med sikkerhed flyver rundt i hendes mave i morgen :-)