Har I haft en dejlig jul? Vi har på alle måder nydt det. Lækkert mad, hygge med familie, afslapning og skønne gaver. Og ja, gaverne kunne jo få et helt kapitel for sig selv, for det er fuldstændig vildt, som det har bugnet med gaver under træet. Det vil jeg ikke give dem, men i stedet blot fremhæve et par stykke, nemlig to af de gaver som ungerne selv har produceret i henholdsvis skole og børnehave. Julekuglen har Nor lavet til Merle. Ved hjælp af håndaftryk er der tegnet snemænd på kuglen - den er så fin og skal på træet fremover! Traktoren har Merle lavet til Nor i forbindelse med et tema i skolen om Nepal. Hun var så stolt over selv at have lavet den, og glædede sig helt tosset til at give ham den. Heldigvis blev han glad for den, skønt det kan være svært at hamle op med turtlesbiler, fodbold og spidermanlego.
Dagene efter jul havde vi i år besluttet skulle være med hjemlig fokus og uden planer. Jeg har fødselsdag mellem jul og nytår, og den dag bruge vi med blandt andet leg på Dokk1. Det var en dejlig dag!
I aften skal vi være sammen med gode venner - i både børne- og voksenstørrelse. Vi glæder os alle til en hygsom aften.
Jeg ønsker jer alle et godt og festligt nytår - på gensyn i 2016.
Dejlige billeder. Når vi er i Aarhus er vi også altid på Dokk1 (øh altså.. har været det to gange, men skal forhåbentligt snart igen). Børnene elsker det (og det gør vi også). Virkeligt et fedt sted.
SvarSlet