Optakten til julen har været som vi kender den – dog har vi
bare haft meget bedre tid til det hele i år, og det har været skønt. Vi har
ikke medbragt en masse juleting til Færøerne, så alt der skulle pyntes med var
noget, som vi selv skulle producere. Det passede mig fint. Ikke et ondt ord
sagt om vores hjem på Færøerne, men rent stilmæssigt, så var mine æstetiske
krav til julepynten i år ikke store. Men vi har hygget os med at lave det, og
brugt en del eftermiddage på det, og det har været super hygsomt.
Julekagebagning er ikke noget, som jeg plejer at bruge en
masse tid på, skønt jeg egentlig vældig gerne spiser af det – men okay, jeg
spiser generelt bare gerne kage og søde sager og december er ingen undtagelse. Vi har bagt pebernødder og laver havregrynskugler, og de er blevet spist med stort velbehag.
Og så har vi selvfølgelig fejret Merles 7 års fødselsdag. En
stor dag - og weekend - hvor vi hyggede med bedsteforældre, spiste god mad, var
i biografen og legede med de nye legesager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for besøget