#005 - "Jeg elsker lyserød"

Jeg skal ikke være fordømmende overfor nogen, men bare indrømme, at jeg selv har det svært med lyserød - babylyserød særligt. Det var min store skræk ved at få en pige - babylyserød. Jeg elsker farve på tilværelsen - både i faktisk og i overført forstand, men i min tilværelse behøver farven bare ikke at være lyserød! ...eller babylyseblå for den sags skyld. Jeg prøvede at få det sagt til så mange som muligt inden jeg fødte Merle - tøjgaver modtages gerne, bare indholdet ikke er babylyserød. ...eller med Hallo Kitty! Og så længe jeg som mor kan være påvirkelig og styrende i min datters smag, så er jeg det gerne på den front. Det betyder, at min datter intet ejer med den forpulede kære lille kat, og at babylyserød kun har været en del af påklædningen, hvis der ingen andre muligheder har været, og heldigvis har der været meget lidt af det i skabet. For jeg har jo hele tiden været klar over, at det jo nok måtte komme...

Datteren startede 1. august i børnehave, og allerede efter halvanden uge kom meldingen:

"Mor... Jeg elsker lyserød!" 

Hun er 2 år og 8 mdr, så sammenlignet med mange andre piger, så er det sikkert sent, at meldingen kommer. Men altså... lyserød! Hvorfor ikke gul eller grøn? ...eller for den sags skyld pink, rød eller lilla. For bevares, det er jo ikke sådan at min datter kun er klædt i kønsneutrale farver som grøn, orange, brun og gul. Hun har masser af pink, lilla og røde ting i skabet. Men jeg æder den, udmeldingen, prøver (selvfølgelig) stadig at påvirke, men ja, jeg æder den. Jeg forstår det ikke, men jeg accepeterer det og svarer: "Mor elsker gul!"