Jeg håber, nok ligesom de fleste andre forældre, at kunne give mine børn de bedste muligheder i deres videre færden. Men på i hvert fald ét punkt kan jeg ikke give dem det, som jeg selv har fået - hvor end jeg gerne ville. Det handler om antallet af tommelfingre...
Jeg er født med to tommelfingre, men på nogle dag - afhængig af dagens
aktivitet - så er det som om, der vokser fem styks frem på hver hånd. Ti tommelfingre er typisk otte for mange - i hvert fald hvis det handler om at hænge lamper op, lige fikse en stikkontakt, skifte en flise i trappen, banke et skrivebord sammen eller så mange af de andre ting, som man pludselig står over for som husejer. Jeg ved, at jeg er super privilegeret, for jeg har en både en far, en svigerfar og andre grene på familietræet, der har formået at bibeholde det medfødte antal tommelfingre, og som gerne yder assistance, når jeg (...for Gud ved hvilken gang...) står med både ekstra fingre og opgaver og råber "HJÆLP".
Når mine børn engang kommer til at stå med lignende opgaver, og de kigger ned på de ti tykke pølser, der sidder på deres hænder, og som de jo desværre nok har arvet fra mig, så håber jeg, at jeg efterhånden har lært nogle ting - om ikke andet, så nummeret på en god elektriker... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for besøget