M har en dukke. Eller... M har flere dukker, men særligt en af dem "snakker" en del. Dukken er en, som hun fik en dag vi var i Legekæden, mens jeg stadig var gravid. Hun fik valget mellem to kasser - dukken med lyserødt tøj og tilbehør eller dukken med blåt tøj og tilbehør. Jeg krydsede fingre og sørme så, hun valgte den blå (jeg er jo ikke så tosset med lyserød...) og dukken fik derved sin første stjerne i min bog. Grunden til det blå tøj var, at det er en dreng-babyborn - ja ja, det var nyt for mig, men det er altså en drenge-dukke, sådan med tissemand og det hele, dejligt!
M bliver 3 år (5 hvis man spørger hende...) til næste fødselsdag, så det der med at sætte ord på følelser og oplevelser er ikke altid let. Men så er det jo super dejligt, at dukker og bamser kan "snakke" og at man som forældre kan få ting at vide på den måde. Og det der med at "snakke", det sker en del med "Store dukke".
"Store dukke" har eksempelvis skiftet navn flere gange. Da M lige var blevet storesøster, blev han døbt Nor ligesom lillebror - den havde vi nok set komme. Det tog dog ikke lang tid, inden han igen var tilbage på "Store dukke". En uge efter M startede børnehave fik han igen nyt navn. Han blev nu døbt Alfred. Pudsigt er det, at den store dreng på hendes stue i børnehaven hedder Alfred... Han er både sød og god, og jeg tolkede det, som min datters første lille crush.
Dukke-Alfred har siden "fortalt" flere ting...
Nogle dage er det, at ALLE skal være med, når bamse-dukke-flokken tager på tur i svømmehallen (tæppet på stuegulvet) eller i rumraketten (under spisebordstolen). Og hun går helt i selvsving, hvis man foreslår, at ikke alle behøver være med.
Andre dage sidder en træt dukke-Alfred henne i sofaen med dyne og sut, og insisterer, ifølge M, på at se tegnefilm. En morgen ville dukke-Alfred ikke med i børnehave, og en morgen ville han først med, da han havde fået nederdel på. Og det til trods for, at dukke-Alfred altså aldrig har været med i børnehaven...
Generelt kommer dukke-Alfred godt ud af det med de andre dukker og bamser, men der har også været dage, hvor han har ligget i den ene side af stue sammen med Bamse, som åbenbart er hans "buddy-in-crime" og M med andet dukke-følge i den anden side af stuen, og hvor der så på skift er blevet råbt henholdsvis "Ud med pigerne, ud med pigerne" og "Ud med drengene, ud med drengene" - heldigvis med smil på læben.
I dag var lidt i samme genre. Dukke-bamse-truppen skulle i eftermiddag sove, og jeg blev også inviteret "med". Pludselig blev der rykket rundt på rækken - for de sover altså på række. Jeg spurgte hvorfor og fik svaret, at dukke-Rebecca ikke vil sove ved siden af dukke-Alfred. Jeg spurgte videre, hvordan det dog kunne være og svaret var, at dukke-Alfred har en tissemand! M var den søde mægler i den sammenhæng, så hun lagde sig mellem de to nævnte dukker, så de alle kunne sove.
Det er som regel altid spændende og lærerigt at "lytte" med :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for besøget