onsdag den 16. juli 2014
#103 - Kirkegården
Ja okay, måske ikke den typiske ferie-aktivitet, men forklaring følger...
Da jeg var barn tog mine bedsteforældre os typiske med rundt og se diverse attraktioner. Et af de steder, som de engang tog mig med ud at se, er en kirkegård, som ligger tæt på Blåvand. Alle der kender mig ved, at jeg på ingen måde er en haj til historie, men i korte træk handler det her om, at man engang i 1753 opførte Oksby Kirke, men desværre placerede den på en ikke så velvalgt plads. Den sandede til og måtte graves fri, og det resulterede i, at man i 1891 rev kirken ned og opførte to andre andensteds.
Kirkegården ligger der dog endnu - faktisk på en del af militærets øvelsesterræn. Man skal lidt vide, at den er der, for ellers er den ikke lige sådan at finde. Den ligner ikke nogle andre kirkegårde jeg har været på, og sammen med historien bag synes jeg, at det gør den lidt specielt.
I dag var vejret ikke helt fantastisk, så vi kørte afsted. Ungerne synes, at det var ret spændende, både at høre historien bag, men også alt det andet. Vi fik rundet både snak omkring liv og død, hvor gamle gravstederne var, hvor kirken mon har ligget, hvor fin en mand man mon har været, når man fik et indhegnet gravsted og hvad en toldofficer er, samt flere andre erhverv, som stod skrevet på de gravstene, som man faktisk kunne læse noget på. Og så plukkede ungerne lidt blomster, som de lagde på et par gravsteder.
Det var en atypiske men ret fin eftermiddag!
Etiketter:
Blåvand,
kirkegård,
med børn på tur,
Oksby kirke,
sommerferie
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for besøget